AOK anbefaler

Franske David Piffre elsker kager. Men han kan bedst lide kager uden marcipan og flødeskum. Derfor har han savnet franske kager, siden han i 1998 flyttede til København. Og det fik ham til i 2007 at åbne sit eget konditori - i den ende af gaden, som i forvejen dufter lidt af Frankrig, fordi den nærmest grænser op til Københavns "lille Paris" omkring Værnedamsvej.
Man føler sig velkommen i det lyst indrettede konditori nær Vesterbrogade, når David Piffre serverer bitre, velduftende ekspressoer i blåt stel til at komplimentere konditorkagerne, som superbe mango-kager, vanille fragilite, kokos-, ananas- og skovbærmousse samt kaffe- og abrikosmousse. Gæsterne kan lade deres søde tænder løbe i vand ved glasmontrene ved disken, hvor de delikate frembringelser er til skue.
Oprindelig havde David Piffre en restaurant på Barbados. Men i 1998 blev han inviteret til bryllup i Danmark og faldt for landet, og især for København. Han solgte sin geschæft og tog mod det kolde nord, hvor han har arbejdet på Langelinie Pavillionen og hos en ambassadør, indtil han åbnede sit eget konditori.
Helt enig med øvrige anmeldere om at det er et hyggeligt sted,
og lige noget for de frankofile. Kagerne er skam også gode, blot man lige er obs. på at de altså IKKE er lavet på stedet, men importeret pr. fly i frossen stand, fabrikeret af et fransk industribageri.
Men derfor kan de jo godt smage dejligt alligevel...og så: mystisk at Dankort-terminalen har været ude af drift i 3-4 år, hmmmmm...
Helt enig med øvrige anmeldere om at det er et hyggeligt sted,
og ligenoget for de frankofile.
Kagerne er skam også gode, blot man lige er obs. på at de altså ikke er lavet på stedet, men importeret pr. fly i frossen stand, fabrikeret af et fransk industribageri.
Men derfor kan de jo godt smage dejligt alligevel...og så: mystisk at Dankort-terminalen har været ude af drift i 3-4 år, hmmmmm...
Dejlige franske gateau'er, der smager pragtfuldt. Hver en bid var de 32 kroner værd. Kan varmt anbefale et stykke med chokolade/mango. Forvent ikke noget smart moderne cafemiljø, interiøret minder mere om en almindelig fransk konditor.
Jeg har aldrig fået en mere ubehagelig betjening end jeg fik i lørdags hvor vi måtte gå derfra 7 personer. Vi følte os meget uønsket af den unge mand bag disken som både snakkede grimt til os og overhovedet ikke var servicemindet. Det virkede ærlig talt som om at han var kommet direkte fra byen og ikke ville være der og at han var ligeglad med både kunder og sted. Vi gik alle før vi overhovedet fik serveret. Før vi gik smækkede han med døren til køkkenet, bad os om at gå væk fra montren stod med krydsede arme og ville ikke fortælle om de forskellige kager. Det skal siges at jeg har været der før, hvor det har været ejeren som betjente og her har jeg altid fået god service. Det er virkelig ærgeligt at vi skulle gå derfra skuffede og med en meget ubehagelig oplevelse oveni, vi havde aftalt at tage derhen da vi som familie for en gangs skyld var samlet.
Frisk frost fra Frankrig, sikke et fantastisk koncept.
Fra pain au chocolat til croissanter og fra baguette til stedets super kager får man en oplevelse af at være tilbage i frankrig fra den første bid man tager. David yder en top betjæning, han er stolt af hvad han laver og ved han er god til det ! Hvis du vil have en rigtig fransk baguette er det her du skal komme. Byens bedste franske bageri/konditori !!
Det heddder "komplementere", ikke "komplimentere" i ovenstående forbindelse. Igen en fejl fra stavefejlstrosset på Berlingeren!
Super lokalt og rigtig god afslappet betjening. Lokalet er lidt primitivt - men kagerne !!! uha de er i topklasse. Har proevet citron taerte med marengs og rabarbar taerte begge rigtig laekre og man oensker der lige var en bid mere, til trods for at de er store taerterne (ikke kagerne)
alle kageelskere og frankofile vil kunne lide dette hyggelige konditori med ægte fransk stemning og et stort udvalg af smukke, delikate kager, der smager lige så godt som de ser ud. Og betjeningen er lige så god som kagerne.