Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 02/11/09

Lagersalg er populære som aldrig før

  • Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Konceptet indebærer laaange køer og folk (oftest kvinder) med sylespidse albuer, der løber forvildet rundt mellem hinanden og hiver tøj ned fra bøjlerne med maniske øjne. Alligevel er lager- og kollektionssalg populære som aldrig før, for vi vil gerne spare penge.

Lad det være sagt med det samme. Kollektionssalg af designertøj er ikke for sarte sjæle. Det kan gå vildt for sig, når populære tøjmærker sætter tidligere kollektioner til salg med klækkelige rabatter.

Faktisk kan kunderne finde på at gå så meget amok, at nogle lagersalg opstiller særlige regler. Visse steder gælder f.eks. reglen om, at den kunde, der først har fået fingrene i en højre-sko har retten til at købe parret. På den måde undgår man situationer, hvor en cat fight udspiller sig mellem to kvinder, som VIL have det samme par sko og står med én hver i hånden.

Men hvorfor er det pludselig blevet så populært at købe sidste sæsons kollektioner på et lagersalg, der langt fra oser af den luksus, tøjmærkerne ellers forbindes med?

"En del af forklaringen er, at vi alle sammen gerne vil spare penge lige nu. Og så handler det også om, at forbrugerne er blevet mindre fokuserede på bestemte musthaves og i stedet går efter at købe de ting, de rent faktisk godt kan lide – om det så er fra den ene eller anden kollektion," forklarer Chris Pedersen, der er journalist og modeekspert.

Prisen skal være rimelig
Chris Pedersen mener desuden, at forbrugerne blandt andet via modemagasinerne er blevet mere opmærksomme på, hvilke ting der er klassikere og gode at investere i, fordi de holder i lang tid.

"Jeg går f.eks. altid i sorte eller khakifarvede bukser, og de ændrer sig jo ikke fra sæson til sæson. Det kan man lige så godt købe på et lagersalg," siger modeeksperten og tilføjer:

"Forbrugerne er simpelthen også blevet mere realistiske og bedre til at gennemskue tøjbranchen. Vi ved godt, at en blazer – lige meget hvilken designer den kommer fra – aldrig er 5.500 kroner værd. Vi vil have kvalitet, men til en pris, der er rimelig."

Chris Pedersen er sikker på, at lagersalgs-tendensen er kommet for at blive, så som forbruger kan man lige så godt gå i skarp træning til at klare sig igennem efterårets bølge af lagersalg, der lokker med store procentbesparelser.

"Jeg tror ikke, at den vestlige verden på noget tidspunkt kommer til at forbruge lige så meget, som vi har gjort," siger han.

Find flere lagersalg på AOK.

Læs mere på FRI.dk

 

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media