Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 01/12/08

Krible-Krable

  • Krible krable Foto: Peter Helles EriksenKrible krable Foto: Peter Helles Eriksen
Hos Krible-Krable finder man blandt andet puslespil, ridderborge, bløde bamser og eksklusive prinsessejkoler - altsammen produceret ud fra høje standarter for kvalitet og design.

Nede i en kælderbutikkerne i Fiolstræde finder man en tætpakket hyggehule med indbydende legetøj fra gulv til loft. Legetøjsbutikken ”Krible Krable”, der siden 2001 har glædet legelystne børn og kvalitetsbevidste (bedste-)forældre, har nemlig hylderne fyldte med bløde bamser, massive bondegårdsdyr, smølfer, Barbapapaer, udsøgte puslespil med alt fra søde til seje motiver, og særligt børnevenlige spil med navne som for eksempel ”Stjernesamler”, ”Luckey Penny Girl” og ”Babu Babu” fra den tyske legetøjsproducent ”HABA”.

Netop nu har ”Krible Krable” mest importeret legetøj på hylderne, for der udvælges kritisk i forhold til både pædagogisk og designmæssig kvalitet. ”Vi lægger vægt på at legetøjet stimulerer børnene og at det kan holde til at blive brugt,” som butikken selv formulere det på sin hjemmeside, hvor man også kan købe butikkens produkter. Man skal dog ikke skue langt efter danske varer i fremtiden. ”Vi er blandt andet ved at bestille Den røde dukkevogn hjem,” fortæller Krible Krables kyndige bestyrer, Rikke, der gerne viser rundt i butikker og giver gode råd og vejledning.

Blandt andet viser hun hen til en blød og tårnhøj stabel af kønne isbjørne, ugler og hundehvalpe, som man instinktivt giver sig til at ae. ”De her skal nok blive et hit under juletræet,” smiler Rikke og viser en isbjørnen frem. ”Alle bamserne er store hånddukker med masser af fyld, så de er dejlige at kramme, men kan også bruges af masser af leg.” Helt små børn vil sikkert juble når far og mor fører bamsen, mens større børn kan få en del spas ud af selv at bestemme over de bløde dyr.

Butikken er stemningsfuld og delt overskueligt op i områder. Derfor har et særligt område i butikken også en magnetisk tiltrækning på hunkøn i alle aldre. Krible Krable har nemlig indrettet et pigehjørne hvor feer, glansbilleder og andre sølvglimtende og børnevenlige nips med lyserød bund forer hylderne, mens enhver lille piges kjoledrøm i form af eksklusive prinsessekjoler fra blandt andre ”Eventyr Company” hænger side om side på et lille fint stativ.

Et andet sted i butikken er der dømt drengezone. På gulvet er linet op med store ridderborge, hvilket enhver 4-5-årig purk nok skal kure henrykt på maven over, mens deres mødre sikkert kan få et lille kick af rækken af lækre trylle-, konge- og ridderkåber fra ”Lovely Lea” i mindre størrelser, der pryder luftrummet henover borglandskabet. Skal der ridderhjelme og sværd til udstyret, kan det også erhverves i krible Krable, om end deres tegneserieagtige udseende nok mest er for de 3-4-årige Palle Pirater.

Borgenes feminine modstykker findes også hos ”Krible Krable” i form af bl.a. Pippis Villa Villekulla som dukkehus.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media