Fredag den 10. august inviterer butikkerne i Kronprinsensgade til Københavns største havefest. Det sker som led i Copenhagen Fashion Week, der løber af stablen denne uge.
Fra klokken 18 til 22 er der gadefest på et hundrede meter langt græstæppe, der bliver rullet ud over hele Kronprinsensgade, og der vil aftenen igennem være musik, kolde øl og forhåbentligt godt vejr.
Butikkerne Cheap Monday og vinderne af Byens Bedste Herremode 2012, Le-Fix, serverer desuden gratis is, lemonade og byder op til en omgang bordfodbold i en af gadens baggårde.
Det kan du læse mere om her.
Er man ikke færdig med at feste, når klokken slår 22, inviterer musikmagasinet Soundvenue fra klokken 23 til fest på The Rock, der ligger et stenkast fra gadefesten.
Hvad: Havefest i Kronprinsensgade, fest på The Rock og baggårdshygge
Hvor: Kronprinsensgade og The Rock
Hvornår: Fredag den 10. august fra klokken 18 til 22 og 23 til 05.
Læs også: AOKs store guide til modeugen for almindelige dødelige