Føj til favoritter Del Send
Shopping | 08/04/16

København har fået en ny bæredygtig tøjbutik

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  12  
Nu kan du gå på opdagelse i vintage-lækkerier og genbrugsgodter i Indre By.

Er du træt af at skrive frem og tilbage med mulige købere på Trendsales, den lange ventetid på at få en loppestand, eller kommissionsbutikkerne der kun tager få udvalgte stykker tøj ind, hvorefter du måske kun får solgt en tredjedel af det indleverede? Så er Veras Copenhagen noget dig.

Du kender måske navnet Veras fra Veras Market, og det er da også kvinden bag, Rebecca Vera Stanhke, der nu er gået skridtet videre og har åbnet butikken Veras Copenhagen på Vendersgade 17 i København K. En butik, der er med til at danne en bæredygtig cirkel af genbrugstøj.

Se også: Dansk modebrand åbner ny flagskibsbutik

»For mig har alt tøj værdi, og her kan man komme af med det hele, så man ikke er nødt til at smide noget væk eller have det liggende og fylde i garderoben. Jeg vil gerne give tøj nyt liv igennem min virksomhed," siger Rebecca Vera Stanhke.

Det er meget federe at skille sig ud

Rebecca Vera Stanhke har tidligere både arbejdet i reklame- og modebranchen, hvor hun blandt andet har været projektleder i Copenhagen Fashion Week. Men allerede fra gymnasietiden har interessen for mode, tøj og genbrug været stor.

»Jeg har altid elsket at gøre en god handel, men både loppemarkeder, Trendsales og kommisionsbutikker har sine ulemper, og det kan være enormt tidskrævende.«

Med sin nye butik håber Rebecca Vera både at gøre den proces nemmere og at inspirere til, at vi ikke alle behøver at gå i det nyeste nye, samt at man ikke skal være bange for at få flere farver i i sin stil.

»Vi går meget ens klædt i Danmark, og når der kommer en ny trend, griber vi den alle. Men det er da meget federe at skille sig ud og turde gå i noget, andre ikke har. Det er jo nice, når folk vender sig om, fordi man har en cool stil.«

Se også: Rebecca Vera vil give dit gamle tøj nyt liv

De mange farver og nye måder at sammensætte ældre styles på er da også kendetegnet ved butikken, der er fin og meget overskueligt indrettet med en fin inddeling af tøj i diverse farvenuancer, der giver butikken et lækkert og indbydende look.

Den velkendte lyserøde farve, der altid har kendetegnet Veras logo, går igen på væggene og er med til at gøre Veras Copenhagen endnu mere tiltalende. Blandt de mange styles er der både tøj til kvinder og mænd primært i alderen 15 til 35.

Ude foran den lille kælderbiks står et lille cykelstativ, der selvfølgelig også er lyserøde, og over stativet står teksten:

"Hey Flotte! Komme du ikke ned og siger hej?" Vi kan bestemt kun opfordre til det samme.

Sådan fungerer konceptet:

Du sorterer ud i dit tøj og finder det, du ikke længere vil have. Derefter går du ind på hjemmesiden verascopenhagen.dk og taster hvert stykke tøj ind, angiver stand, mærke, og hvilken type det er.
Det, der ikke bliver solgt der, ryger videre til butikken Veras Copenhagen - enten ved at du sender det eller via afhentning af Gobox.

I butikken eftersorterer Rebecca Vera tøjet, og det mest interessante kommer ud i biksen. Resten sælges på hendes loppemarked, Veras Market. Det tøj, der ikke kan sælges på loppemarked, afleveres til Røde Kors eller til fibergenbrug.

Det vil altså sige, at det tøj du indleverer hos Veras, får du udleveret point for, som du efterfølgende kan bruge til at shoppe nyt genbrugstøj for i enten online-butikken eller i butikken Veras Copenhagen.

Et medlemskab hos Veras koster 179 kroner om måneden.

Læs mere om det bæredygtige tøjbyttekoncept her

Hvad: Veras Copenhagen
Hvor: Vendersgade 17 i København K