Føj til favoritter Del Send
Shopping | 26/09/11

Illum forbyder ammende kvinder i café

  • Foto: Arkivfoto, Steffen Ortmann Foto: Arkivfoto, Steffen Ortmann
Babyer på shoppetur med mor kan ikke længere få en tår brystmælk i Illum. Spisebaren arbejder på at lave afskærmet amme-område.

Ammende kvinder, nej tak!

Sådan lyder det i Illums nyåbnede café 'Spisebaren.' Det københavnske stormagasin har fået nok at mødregrupper, babygylp og bare bryster og har valgt at forbyde amning i deres nye café. Det skriver bt.dk.

SIDSTE NYT: Illum hasteåbner ammebar

- Når andre sidder og spiser, er det ikke det mest interessante at sidde og kigge på et bryst. Det er bare ikke det spisested, jeg gerne vil have.

Det siger indehaver Mikkel Shafi og forklarer, at Illums café tidligere har været et yndet udflugtsmål for mødregrupper og kvinder på barsel, og det vil Mikkel Shafi gerne lave om på.

- Det er bare ikke noget alle mennesker gider se på, og det kan vi godt forstå. Der er nogle, der kan finde ud af at gøre det diskret, men der er også andre, der bare hiver brystet frem foran alle andre. Det er ikke lækkert, siger han og indrømmer, at det for ham først og fremmest handler om at drive en forretning bedst muligt.

Læs også: Øko-skønhed til alle

- Det skræmmer en del gæster, og derfor vil jeg gerne lave om på det. Jeg er først og fremmest interesseret i, at forretningen blomstrer, og at der kommer så mange gæster som muligt, understreger han.

- Med al respekt, så sidder man med sit barn nogle timer, og det gennemsnitskøb, man har, det er bare ikke så stort.

Han er selv far til fire børn og mener godt, det kan lade sig gøre at tage sine børn med ud forskellige steder uden at genere andre mennesker.

- Det er et spørgsmål om at tage sine forholdsregler og tænke: 'Jeg har et barn. Det er helt vildt fantastisk, men det vedrører kun mig. Man kan godt passe på sine børn, uden at alle andre behøver at være med.

Vil lave ammestue
Børn og kvinder med børn er iøvrigt stadig velkomne i Illum, og stormagasinet arbejder da også i øjeblikket på at etablere en ammestue. Men indtil den bliver en realitet, må kvinderne altså finde et andet sted at give deres børn mad - eller tage en flaske eller et glas med mos med.

- Hvis der sidder én diskret i et hjørne og ammer, så er der ikke nogen, der siger noget til det, men vi kan ikke gå ind og vurdere, hvornår folk er diskrete, og derfor bliver vi nødt til at have nogle fælles retningslinjer, der gælder alle. Og det er bare ærgeligt, for der er jo nogle, der godt kan finde ud af at gøre det diskret.

Læs også: Masser af godter hos Moster Olga i Valby

Den nye ammepolitik har fået de nybagte mødre til at rase, og især på Facebook gløder debatten. Det kan Mikkel Shafi godt forstå.

- Jeg kan egentlig godt forstå, at der er mange, der bliver stødt over det. Deres barn er jo deres centrum, og de vil gerne ud at hygge sig i de måneder, de er på barsel, siger han og har dette generelle råd til de nybagte mødre:

- Når man sidder på et spisested, og ens barn begynder at græde, så er det ikke ensbetydende med, at man skal blive siddende i en halv time og forsøge at trøste sit barn, mens alle andre sidder og høre på det. Så går man jo uden for og trøster det. Det samme gælder, når de skal have noget at spise.

Hvad mener du om, at Illums café har forbudt kvinder at amme?
Kom med din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Mødregruppe tur

Efter lange snakke i mødregruppen omkring dette enme og hvorvidt det var diskriminerende over for de ammende kvinder tog vi 5 piger med 5 babyer på tur til Spisebaren. Vi forventede naturligvis at møde sure blikke fra personalet og endda muligheden for at blive nægtet adgang. Men vi tog fejl! Da vi spurgte om vi måtte amme sagde de uden tøven ja. Naturligvis var vi diskrete som vi er alle steder, hvem gider at udstille sig selv med noget så naturligt men også meget personligt.
Spisebaren er et genialt sted for mødre på barsel. Nu er der kommet en privat amme krog hvor man kan sidde i fred, der er gode puslefasiliteter, plads til barnevogne udenfor så den lille kan sove i fred og ro samt helt fantastisk mad og venligt personale.
Kan helt klart anbefales :-)

 

De kære børn

Har ikke personlig noget imod bare bryster, men det irretere mig at mange af de ammende mødre, storre som små er helt sikre på at lige netop deres skrigende unge er verden 8 vidunder, de små vidunder fylder alt for meget, har prøvet at måtte forlade mad og stol på spisested af samme grund,( har selv 4 børn)

 

Kom blot ind hos os

Hej Alle piger

I er alle velkomne her på http://www.babygrupper.dk

Vi er mere end 350 mødre, der mødes herinde og du kan nemt se hvor alle de andre bor - måske der er nogle af dine naboer her :-)

Vi ses

Trine

 

Er måløs!

Syntes det er trist, at man ligefrem skriver og håber, at det kommer til at gå rigtig skidt for en restauratør!! Så synker du jo selv lavt!! Tænk, hvis noge ønsker det for dig!! Syntes ikke det er en sober tone, at komme med her. Der står skriv en kommentar, men ikke svin folk til. Du tør vel ikke engang tage i Illum og stå overfor manden og sige det!!??!!

Jeg syntes det er helt ok, at man forbyder ammende kvinder at sidde og flashe deres bryster på en cafe/restaurant. Det er IKKE lækkert og det er som om, at kvinder, der har fået et barn tror, at hele verden drejer sig om dem og deres børn!! Selv når de kommer gående med deres barnevogne osv, så mener de, at andre folk skal vige for dem!
Ja, det er en naturlig del af livets cyklus at amme, men ikke at sidde og flashe sit bryst til alt og alle. Jeg har selv et barn og har da aldrig siddet sådan og flashet osv.

At Illum så efterkommer ammende kvinder er mig en gåde, er virkelig måløs over, at de vælger at åbne en mælkebar.

Hver bar, cafe og restaurant må selv vælge, hvad de ønsker på deres sted. Det må alle respektere!! Det er deres sted og de betaler for det!!!!!!!!!!!

Rigtig god weekend til jer alle :-) Nyd det gode vejr og vær god ved hinanden!!!!

 

Er det lovligt?

Jeg er fuldstændigt målløs ved denne nyhed. Jeg er ikke selv mor, så det er ikke fordi jeg har lille 'sofus' i tankerne, når jeg bliver gal og målløs over dette.
Men jeg kan næsten ikke tro, at det er lovligt at diskriminere kvinder på denne måde.
Hvis jeg starter en cafe og forbyder alle muslimske kvinder med tørklæde under 'dække af' at de ikke køber for lige så meget som kvinder inden tørklæder (det er jo bl.a. ejeren af cafeen mikkels argument omkring ammende kvinder), så kan jeg da ved Gud heller ikke se andet end, at det ville være ulovlig diskrimination.
Helt generelt bliver jeg personligt meget glad, når jeg ser en kvinde, der sidder og ammer. Jeg synes, det er en dejlig og naturlig del af livets cyklus og når man tilmed ved, hvor sundt og næringsfuldt det er for babyer at få den tætte kontakt ved moderens bryst samt den vigtige mælk, så burde det i langt større udstrækning være dem, som finder amning pinligt, som skulle tænke sig lidt om, hvorfor de finder det så stødende.

Man kan jo kun håbe, at det kommer til at gå rigtig skidt for Mikkel og hans diskriminerende foretagende, således at ideer som denne ikke spreder sig som ringe i vandet til andre cafeer og restaurationer!

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester