Accessories

De tre kodeord er feminint, trendy og elegant, men Iben Hornecker fylder hylderne med sko, hun selv synes er skønne, skægge, rå, smarte, smukke og sexede. Prislejet varierer fra helt billige klip-klappere om sommeren til vinterstøvler, der godt kan snige sig op over et par tusinde.
Et kriterie for sko og støvler hos Hornecker er, at skoene skal kunne holde til lidt af hvert. For eksempel fører butikken sko og støvler af mærket Bumper, der laver solidt fordtøj i skind og pels. Og det kan der jo godt blive brug for i Danmark - både om sommeren og om vinteren.