Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 18/04/11

Her laver de påskeægget i bagbutikken

  • Foto: Steen Jacobsen Foto: Steen Jacobsen
Byen har et utal af chokoladebutikker, der sælger skøn chokolade, men det er kun få chokoladeforretninger, der selv laver chokoladen i baglokalet og ikke er en del af en større kæde. AOK viser vej til fire butikker med helt håndholdt chokolade.

Alida Marstrand

Foto: Michael Bothager

Alida Marstrand grundlagde chokoladebutikken i kælderen i begyndelsen af Bredgade i 1930. Hun var eneforsørger til fem børn, men grundlagde en i dag legendarisk chokoladebutik med udgangspunkt i de opskrifter på dessertchokolade og lækjkerier, som hendes mor i hine tider havde taget med hjem fra Østrig, hvor hun som ung pinge havde tjent hos en konditor, der havde arbejdet hos den russiske zars hof.

Af sammen grund er butikkens nærmest historiske fondant-konfekt både berømt og enestående. Det er marcipan overtrukket med en slags glasur - forskellig i farve og smag - og det hedder sig, at Dronning ikke tager på påskeferie på Marselisborg uden at medbringe et kilo fondant-æg. (-yard)

Hvor: Bredgade 14
Hvornår: Man-fre 12-17.50
Hvordan: www.alida-marstrand.dk


Kardinal Chokolade

Strandvejen 8
2100 København Ø

Kardinal Chokolade

Foto: PR

På Strandvejen 8 ikke langt efter Svanemøllen Station ligger den lille familieejede chokoladeforretning Kardinal Chokolade, som laver sine chokolader på samme adresse.

Kardinals råmarcipan er lavet af mandler fra Middelhavsområdet uden tilsætning af konserveringsmidler, og Kardinal laver også selv sin mørke råchokolade, der indeholder kakaosmør og ikke andre fedtstoffer. ligesom den bløde nougat er lavet af ristede hasselnødder, kakaomasse og kakaosmør og sukker og vanilje. De friske råvarer betyder at chokoladerne har en begrænset holdbarhed, så der er endnu mere grund til at spise chokoladen og ikke gemme den for længe.

Chokoladeværkstedet er grundlagt i 1987 af børsmægler Lars Brammer.

Hvor: Strandvejen 8, Hellerup
Hvornår: Man-fre 12-17.50
Hvordan: kardinalchokolade.dk

Frederiksberg Chokolade

Frederiksberg Alle 64
1820 Frederiksberg C

Frederiksberg Chokolade

Foto: Michael Bothager

Tina Jacobsen Wilstrup driver i dag Frederiksberg Chokolade, som har eksisteret siden 1923, og opskrifterne på over 70 slags trøfler og chokolade går lige så langt tilbage. Omtrent halvdelen af chokoladerne er fremstillet helt uden farve og tilsætningsstoffer.

Nåede du ikke at købe påskeæg, inden helligdagene, har du stadig en chance hos Frederiksberg Chokolade, der holder åbent i påskedagene.

Hvor:
Frederiksberg Allé 64
Hvornår: Onsdag 10-18, skærtorsdag 10-15, langfredag 10-15, påskelørdag 10-15, påskesøndag 10-15, påskemandag 10-15
Hvordan: frederiksbergchokolade.dk

Kolibri i Holte

Holte Stationsvej 8
2840 Holte

Kolibri Chokolade

Foto: PR

I Holte ligger Kolibri Chokolade, som ligesom Frederiksberg Chokolade og Kardinal Chokolade ikke er og aldrig bliver en kæde. Her bliver chokoladen lavet på stedet og duften breder sig ind i butikken. I 1986 fik Kolibri Det Danske Gastronomiske Akademi en pris for sine chokolader, der er så lækre, at de blev serveret ved Kronpris Frederik og Prinsesse Marys bryllup. Kolibri leverer også til Sirius-patruljen, som ved fuldmåne i december får kastet søde forsyninger ned fra luften.

Hvor: Holte Stationsvej 8, Holte.
Hvornår: I dag 9-18, skærtorsdag og langfredag lukket, lør 9-16, 1. og 2. påskedag lukket
Hvordan: kolibrichokolade.dk

Her laver de påskens dejligste chokolade

Tove Pagh tager de færdige fondant-æg af den lille stilk og lægger dem i diskens udstilling.  Foto: Linda Henriksen

I mere end 80 år har damer i Alida Marstrands chokoladebutik fremstillet lækkerier efter fine gamle traditioner. Læs mere her

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media