So Last Season er navnet på en Soho-style butik beliggende på Nørrebro, der næsten udelukkende sælger varer fra sidste sæson og skiftende designere.
Den er placeret på Nørrebro for ikke at ødelægge handlen for de butikker, som fører mærkevarerne inde i byen, og ved første besøg kan man godt tro, at man er kommet helt på afveje. Butikken ligger gemt inde i en baggård på Bragesgade, som er en sidegade til Nørrebrogade, og området ser lidt råt ud. Men inde bag murene hænger der stribevis af lækkerier på bøjlerne.
På skofronten kan man vælge mellem designernavne som for eksempel:
- Rützou
- Jimmy Choo
- Pura Lopez
- Chloé
- Miu Miu
- Minimarket
Så hvis du er ligeglad med, at modens tre måneder lange holdbarhedsdato er passeret, kan du bargain-shoppe til den store guldmedalje hos So Last Season, hvor priserne ligger mellem 50% og 80% lavere, end samme varer kostede sæsonen før i modebutikkerne i indre by.
Hvad: So Last Season
Hvor: Bragesgade 10C, København N
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 12-18, lørdag fra 11-15.