…og det er ikke uden grund blevet firmaets motto! For det er virkelig med lidenskabelig passion at Peter Beiers Chokolade Univers nu på 15. år, med naturens egne råvarer, håndværk, præcision og hjerteblod, laver chokolade til danskerne.
Butikken i Hellerup fejrede i oktober måned 3 års fødselsdag, og butiksbestyrer, Kari Kærn, har netop modtaget første sending af den længe ventede tredje ’Øltrøffel’ – et resultat af et særdeles spændende samarbejde med Carlsberg, så man nu kan nyde toner af både Abbey Ale, Barley Wine og Dark Lager i de delikate chokoladetrøfler.
Med hvide handsker pakkes de fine små kugler nænsomt ud og placeres æstetisk og i perfekte rækker på glasdisken, og har man lyst kan man sætte sig i det historiske møblement fra Hotel D’Angleterre med kaffe eller varm chokolade og bare nyde – og dufte.
Med egen kakao plantage i Caribien, og produktion, forarbejdning, uddannelse, samt – orangeri på Ørsholt Gods ved Helsingør, signalerer Peter Beier Chokolade kompromisløs interesse for den ædle mørkebrune spise, der er omdrejningspunkt for hele familien Beier og de mange dedikerede medarbejdere:
»Alt er meget personligt og gennemtænkt, og vi føler os alle som én stor chokoladefamilie med det samme mål, nemlig at give danskerne den bedst tænkelige chokoladeoplevelse!,« siger Kari Kærn, som selv er uddannet couture skrædder fra Det Kgl. Teater, og som hos Peter Beier Chokolade har kunnet videreføre sin håndværksmæssige perfektion og sans for finesse.
»Vores nougat med 41% hasselnødder og lys chokolade, smager virkelig af nødder, trøfler med engelsk lakrids eller med appelsin eller chili smager af det de skal: Gode råvarer uden tilsætning, konservering, farvestoffer eller e-numre,« siger Kari, som endnu engang byder på et lille stykke mesterværk, som er umulig at sige nej til! Og hvem gider drukne sine smagsløg i ligegyldigheder, når man kan nyde et stykke tiptop chokoladeluksus lidt sjældnere, og samtdig holde sig sund? For som man også siger hos Peter Beier Chokolade, »lidt for meget chokolade er lidt i orden…«
Hvad: Chokoladeperfektion fra hjertet…
Hvor: Peter Beier Chokolade Strandvejen 149, Hellerup. peterbeierchokolade.dk
Hvornår: Mand.-fred. kl. 10-18 & lørd. 10-15
Af L.Smith10/11/11, 20:16
Dejligt at brugerne giver deres egne tips!
Tak. Bliv endelig ved med at fortæller om de bedste chokolade steder. De kan ikke alle ligge i Hellerup og Charlottenlund.
Af Lene Frantsen10/11/11, 10:36
www.kolibrichokolade.dk
Det er bare den mest lækre chokolade som findes - smag den.
Af Brigitte Yvanès Baiden10/11/11, 10:17
Af Brigitte
I glemte også Danmarks ældste butik som selv laver chokolade: "Kolibri Chokolade" på Holte Stationsvej, 2840 Holte De adskiller sig fra mange andre chocolatiers i Danmark og i udlandet, ved at lave chokoladen på stedet i Holte. Se: kolibrichokolade.dk
Af ASAM06/11/11, 14:31
Tour de Chokolade
På Tour de Chokolade mangler jeg FREDERIKSBERG Chokolade, som kan det hele, det er håndlavet, det har tradition, det er gennemtænkt, det er delikat, det har en unik historie og det er efter min mening klart byens bedste............. uhmmmmm
Af Mikkel04/11/11, 12:53
I glemte den rigtige - chokoladehimlen.dk !!!