Der er mærker og designere, som bruger alle deres kræfter på at gøre opmærksom på sig selv, så man nogen gange kan komme i tvivl om de er designere eller snarere professionelle minglere. Og så er der dem, som lever deres eget stille liv uden for mediernes søgelys og i stedet bruger deres kræfter på at designe gode produkter.
Til den sidste kategori hører mærket HAN Kjøbenhavn, som er meget optaget af inspirationen fra fortiden. I sin første kollektion var det amerikansk populærkultur fra 50erne og ikoner som Steve McQueen, der var omdrejningspunktet.
I den nye kollektion har man vendt blikket mod japanske arbejdere fra samme periode. Men farverne og navnet på kollektionen er det samme – Blaa.
I butikkerne fra februar. I København forhandles HAN Kjøbenhavn i Storm, Norse, Normann, Pede & Stoffer og Goods.