Føj til favoritter Del Send
Shopping | 16/12/13

Hændernes værk

  • Skrædder Sten Martin i gang med en jakke Foto: Ikke oplystSkrædder Sten Martin i gang med en jakke
  • Skrædder Sten Martin i gang med en jakke Foto: Ikke oplystSkrædder Sten Martin i gang med en jakke
  • Skrædder Sten Martin i gang med en jakke Foto: Ikke oplystSkrædder Sten Martin i gang med en jakke
  • Bundtmager Pia Christensen i gang med mink Foto: Ikke oplystBundtmager Pia Christensen i gang med mink
  • Bundtmager Pia Christensen i gang med mink Foto: Ikke oplystBundtmager Pia Christensen i gang med mink
  • Modist Mathilde Førster i sit værksted på Nørrebro Foto: Ikke oplystModist Mathilde Førster i sit værksted på Nørrebro
  • Modist Mathilde Førster i sit værksted på Nørrebro Foto: Ikke oplystModist Mathilde Førster i sit værksted på Nørrebro
Mød tre håndværkere, der i små værksteder i København skaber skønhed, som får bæreren til at ranke ryggen, holde varmen og nyde jakkens blødhed.

Et af de mest brugte udtryk inden for modeverdenen er i øjeblikket ’artisans’, et svært oversætteligt ord, der betyder noget i retning af en særlig talentfuld og erfaren håndværker, den håndværker, der kan fremstille det sublime. Bare se Hermès, der har lavet en hel film som hyldest til sine ansatte – og formentligt også som en overbevisende forklaring på, hvorfor en taske kan koste det samme som en mellemstor bil.

Men man behøver hverken at rejse til Norditaliens læderområder, til læderværksteder i Paris eller til Saville Row i London for at opleve ’artisans’. I København findes der i små værksteder og i butikkernes baglokaler dygtige håndværkere, der hver især holder deres profession i live og tilbyder kunderne noget, man aldrig kommer til at få i de store kædebutikker eller modehuse: personligt tilrettede ting og en ambition om ikke at skabe mode, men at skabe noget, der er holdbart i mange år.

MS er taget på besøg hos tre af dem. Mød buntmageren, modisten og herreskrædderen.

Moderne pelse

Bundtmager Pia Christensen i gang med mink Foto: Ikke oplyst

»Pels er jo smukt. Pels er dragende. Pels er magisk. Men jeg ville lave pelse til min egen generation, ikke til mine forældres. Derfor åbnede jeg min egen butik.«

Pia Christensen er vokset op i buntmagerbranchen. Hendes forældre har butikken Nils Erichsen i St. Kongensgade, og her har hun stået i lære, men for ti år siden åbnede hun sin egen butik i Gothersgade, hvor hun laver pelse i et yngre design.

»Mine forældre laver smukke ting, og de bruger kun de bedste skind. Men da jeg havde været der en periode, kunne jeg godt mærke, at det var noget andet, jeg ville. De laver måske mere en klassisk minkswinger, mens jeg, da jeg begyndte for mig selv, lavede pels, der var mere tætsiddende. Nu laver jeg også noget mere oversize.«

Men det betyder ikke, at hendes pelse er crazy eller gakkede. Pia Christensen beskriver selv sin stil som klassisk.

»En pels er en stor investering for mange mennesker. Det er ikke noget, man kun bruger en vinter eller to, så en pels skal ikke være for vild. Jeg kan godt se, at det, f.eks. Fendi laver med farvet pels, er fantastisk flot og smukt, men i Danmark er der få kunder, der ville have råd til den slags. Eller ville turde det, tror jeg.«

Skulle man dog blive lidt træt af sin pels, er der råd for det. For Pia Christensen har også mange kunder, der får deres pelse lavet om. Det kan både være kunder, der har en pels, de gerne vil have ændret lidt, men det kan også være kunder, som har arvet en pels fra deres mor eller mormor.

»Den pels har ofte stor affektionsværdi, men tit får folk den ikke brugt, fordi den ikke passer til dem. Nogle gange skal der meget lidt til. Måske skal den bare lægges op. Ellers kan man ændre mere på den. Så taler vi om, hvad kunden ønsker sig, og så får hun en pels, der både er klædelig og har betydning for hende, fordi den er et arvestykke.«

En pels hos Pia Christensen koster fra 48.000 kroner. Forandring af en minkpels koster normalt 6.000-15.000 kr.

Pia-christensen.dk


Blødt som i gamle dage

Skrædder Sten Martin i gang med en jakke Foto: Ikke oplyst

Hvad gør man, hvis man gerne vil lave tøj som i gamle dage, men ikke synes, at den uddannelse, man kan få, er god nok? Man sammensætter sin egen. Sådan gjorde norskfødte Sten Martin i hvert fald.

»Jeg er meget inspireret af gamle teknikker, så for at finde ud af, hvordan de faktisk gjorde, købte jeg som yngre meget gammelt tøj på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det sprættede jeg op, og så kiggede jeg på, hvordan det var sat sammen. Jeg har også talt meget med ældre skræddere, der ved, hvad man gjorde før.«

Sten Martin laver både dame- og herreskrædderi, og i herreskrædderiet er den største forskel på »moderne fremstillede habitter« og dem, der laves på den gammeldags måde, ganske overraskende: lim.

»I moderne habitter limer man stoffet sammen. Det betyder dels, at tøjet bliver meget mere sart, fordi det ikke kan tåle at blive vådt. Så går limen i opløsning, og tøjet bliver skævt. Det er umuligt at samle på samme måde. Men betyder også noget for, hvordan det føles at tage tøjet på.«

Han forklarer, at limer man to stykker stof sammen, bliver de stive, og kan, som hvis man limede to stykker metal sammen, ikke bøjes til hver sin side. Det gør, at tøjet får hårdere kanter.

»Mange mennesker synes, at det at tage et jakkesæt på føles lidt hårdt og ubehageligt. Men et jakkesæt, der er syet på den gammeldags måde, er der meget mere luft i, så det kan forme sig efter huden. Det vil føles langt mere blødt og behageligt. Og skulle det så blive vådt, mister det ikke formen, men kan tørres og blive lige så smukt.«

Hans kunder er dem, der går efter kvalitet og som vil betale for den, men han oplever, at der nu kommer stadigt flere unge kunder:

»De er vokset op i en tid, hvor tøj var noget helt andet, og derfor drages de af den gammeldags kvalitet. De siger til os, at de er nysgerrige. Vi er jo det helt modsatte af det, de kender, hvor man køber en trøje og bruger den en aften, før man smider den ud. Det fascinerer dem.«

Men formentlig ikke nok til, at de piller tøjet op og tjekker finesserne. De mærker dem bare.

En håndsyet habit, lavet over et klassisk design, koster fra 12.000 kr. En habit, man selv ønsker at være med til at designe, koster 15.000-18.000 kr.

Dtta.dk

En hat til hvert hoved

Modist Mathilde Førster i sit værksted på Nørrebro Foto: Ikke oplyst

Ordet modist er underligt gammeldags og lidt usexet. Som bandagistens modelbyggende veninde. Men en modist laver hatte, og Mathilde Førster er en af landets yngste af slagsen.

»En hat gør noget ved dig, når du får den på. Som et par høje hæle også gør. Man ranker sig lidt og får en bedre holdning. Den ændrer dit udseende, og det er sjovt at se, når folk kommer og prøver hatte. Der sker noget med dem.«

Hun er uddannet på Det Kongelige Teaters hatteværksted, men har i dag sit eget værksted, hvor hun primært laver hatte til private kunder og teatre.

»Min mor havde en gammel tante, som var modist, og som fortalte mig om faget og uddannelsen. Den er friere end skræddernes, tror jeg. De måler i højere grad, vi gør det mere på øjemål, så nogle gange kan det være udfordrende at få en hat lige. Det kræver noget arbejde at undgå, at den buler.«

Hun laver hatte efter bestilling, men arbejder i øjeblikket på at få en mindre kollektion færdig, som man vil kunne købe fra. Men lige nu er det kun hatte, der er lavet til hvert enkelt hoved, hun sælger, og hvor det for 60-70 år siden var normalen at gå med hat, er det nu usædvanligt og for nogle mennesker også lidt svært at finde ud af, hvad der egentlig klæder dem.

»Mange bliver lidt bange, når de skal købe en hat. De siger, at de ikke har noget hattehoved, men det er ikke rigtigt. Der er en hat til hvert hoved. Man skal bare finde den rigtige. Man skal se på, hvilken form, ansigtet har. Har man et langt ansigt, skal man måske ikke have en høj hat ovenpå hovedet, sådan lidt karikeret sagt, og så skal man se på, hvad folk ellers går i. Den eneste måde at finde ud af det på er ved at få prøvet nogle hatte.«

Hun hjælper gerne til med gode råd. Selv er hun allermest til turbaner.

»Og gamle herrehatte. Men jeg kan bare godt lide at gå med hat.«

En hat koster, afhængigt af materialer og design, fra 1.200 kr.

Mathildefoerster.dk

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester