Føj til favoritter Del Send
Shopping | 28/12/12

Guide: Udsalg med indlagte pauser

  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Foto: Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen
  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Foto: Morten Germund Foto: Morten Germund
  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
  • Foto: PR, Ourselves Alone Foto: PR, Ourselves Alone
Butikkerne starter januarudsalg hurtigere, end den sidste rest flæskesteg når at forlade julebordet. Vil du undgå at løbe om kap med hasteshopperne på Strøget, så er der en mindre stressende udsalgsløsning: AOKs udsalgsrute i Pisserenden.

   

Tank op

Foto: Malte Kristiansen

Et godt udsalg kræver tilløb. Du kan tage dit ved at lægge vejen forbi Kaf’ Bar 9 i Antonigade eller dens afstikker Kompa’9 i Kompagnistræde. Her kan du få dagligstuehygge, økologisk fairtrade-certificeret kaffe eller en Jet Fuel, der er filterkaffe med et skud espresso, hvis du har brug for ekstra koffein til at sparke dagen i gang. Begge steder åbner klokken otte på hverdage.

Hvad: Kaf’ Bar 9 og Kompa’9
Hvor: Antonigade 9 og Kompagnistræde 9, København K
Hvornår: Kompa’9: Mandag til fredag 8 til 18 og lørdag 10 til 17. Kaf’ Bar 9: Mandag til fredag 8 til 18 og lørdag 9:30 til 18

Første stop

Foto: Thomas Lekfeldt

Det kan være en rigtig ærgerlig fornemmelse at se sine dyrt indkøbte julegaver mærket ned til en brøkdel af prisen få dage efter jul. Derfor trækker indehaveren af herretøjsbutikken Wardrobe 19 udsalgsstarten til 7. januar. Wardrobe 19 ligger i en hævet stuelejelighed i Larsbjørnsstræde 19, der er spidsfindigt indrettet. Gamle stokke gør det ud for bøjlestænger, piber fungerer som knager og patinerede møbler får nyt liv og nye funktioner i den lille butik. Det gennemtænkte udtryk går igen i butikkens sortiment, der er et ubesværet miks af blandt andet Wolverine 1000 Mile, Pendleton, Han Kjøbenhavn, Libertine-Libertine, Folk og Key.

Hvad: Wardrobe 19
Hvor: Larsbjørnsstræde 19, st. th., København K
Hvornår: Hverdage 11 til 18 og lørdag 11 til 16.

Andet stop

Foto: Thomas Lekfeldt

Project 4 i Larsbjørnsstræde er ifølge tøjbutikkens indehaver den butik i Skandinavien, der har det største udvalg af Wildfox Couture. Det Los Angeles-baserede mærke sender nye varer, som laves i begrænset oplag, til butikken hver anden måned. Butikken fører derudover håndlavede træsolbriller fra Waiting for the Sun, tanktoppe og T-shirts fra Zoe Karssen og 5preview. Udsalget i Project 4 starter 2. januar.

Hvad: Project 4
Hvor: Larsbjørnsstræde 19, st. tv., København K
Hvornår: Mandag og tirsdag 12 til 18, onsdag og torsdag 11 til 18, fredag 11 til 19 og lørdag 11 til 17.

Få varmen

Foto: Morten Germund

Et januarudsalg kan kræve velvalgte indlagte pauser, hvor du kan få varmen, stille sulten og hvile dankortet. Og Soupanatural i Sankt Peders Stræde er oplagt til formålet. Her kan du justere sukkerbalancen med en Ginger Ale og lune dig på en portion dampende varm suppe på sorte bønner, ingefær, lime og chili. Soupanatural har desuden fået Fødevarestyrelsens guldmærke, hvilket betyder, at 90 til 100 procent af suppebarens råvarer er økologiske.

Hvad: Soupanatural
Hvor: Sankt Peders Stræde 31, kld., København K
Hvornår: Mandag til onsdag 11:30 til 22, torsdag 11:30 til 00, fredag og lørdag 11:30 til 02.

Tredje stop

Foto: Thomas Lekfeldt

Hvis du kun kan nå et par stop på udsalgsruten, så vælg Pede & Stoffer som det ene, da det med stor sandsynlighed er hér, du kan gøre nogle at udsalgets bedste køb. Pede & Stoffers butik med kvindetøj har eksisteret siden 2004, og her kan du sæson for sæson følge modens tendenser og finde en blanding af dyrt og billigt, kantet og klassisk. Pede & Stoffer fører en del skandinavisk design fra blandt andre Carin Wester, Stine Goya og Sibin/Linnebjerg, men også fra internationale mærker som Isabel Marant og Opening Ceremony.

Hvad: Pede & Stoffer Pige
Hvor: Klosterstræde 19, København K.
Hvornår: Mandag til torsdag 10:30 til 18, fredag 10:30 til 19 og lørdag 10:30 til 17.

Fjerde stop

Foto: Thomas Lekfeldt

Butikken i Vestergade var den første Weekday, der åbnede i København, og der er ofte mindre travlhed hér, end der er i butikken på Strøget. På første sal finder du kvindetøjet, der blandt andet er Weekdays eget tøj, billige jeans fra Cheap Monday og en sektion med vintagetøj. Da priserne i den svenske kæde allerede er yderst overkommelige, kan du fylde adskillige udsalgsposer op med nyt tøj, uden at det sender økonomien ud af balance. Weekdays udsalg startede 27. december og fortsætter et godt stykke ind i januar.

Hvad: Weekday
Hvor: Vestergade 23-25, København K
Hvornår: Mandag til torsdag fra 11 til 18, fredag fra 11 til 19 og lørdag fra 11 til 17.

Femte stop

Foto: Thomas Lekfeldt

I slutningen af 2012 åbnede tøjbutikken Maison Neuf i Studiestræde. Butikken satser som flere af de andre små butikker i området på at trække kunder til med mærker, der ikke forhandles over hele byen. Og det gør de ganske overbevisende. Maison Neuf sælger for eksempel det danske mærke Rock’n’Roll People, det britiske mærke Pretty Green og bliver desuden den første butik i Danmark, der får Oasis-forsangeren Liam Gallaghers mærke Black Label på hylderne til februar.

Hvad: Maison Neuf
Hvor: Studiestræde 9, København K
Hvornår: Mandag til torsdag fra klokken 10 til 18, fredag fra 10 til 19 og lørdag fra 10 til 16.

Efter udsalget

Foto: PR, Ourselves Alone

Har du ikke tømt dankortet til udsalget, så slut dagen af på L’éducation Nationale i Larsbjørnsstræde 12, Sabines Cafeteria i Teglgårdsstræde 4 eller på en af Pisserendens andre hyggelige restauranter og caféer. Eller ring på hos cocktailbaren Ourselves Alone i Badstuestræde og spørg, om de har plads til dig og dine udsalgsposer. Ourselves Alone holder hver dag åbent fra klokken 16 til 03. Her er der intet cocktailkort, så du må tage en snak med bartenderen om, hvilken cocktail du har lyst til.

Hvad: Ourselves Alone
Hvor: Badstuestræde 7, kld., København K
Hvornår: Alle ugens dage fra klokken 16 til 03.

LÆS OGSÅ: Se hvornår butikkerne starter udsalg

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester