Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 02/02/11

Guide til modeugen vinter 2011

  • Foto: Morten Germund Foto: Morten Germund

Kødbyen

Halmtorvet 9-29
1700 København V

Showroom i Kødbyen

Helt uden VIP-kort kan man fra torsdag til lørdag i Copenhagen Fashion Week opleve et vaskeægte showroom, som er en fast bestanddel af modeuger verden over. Moshroom er navnet på det offentligt tilgængelige showroom, som det danske brand Wood Wood står bag. Her kan du få en forsmag på kollektioner fra blandt andet Wood Wood selv, Adidas Originals, Fred Perry og Le Fix, og danne dig et overblik over, hvordan moden kommer til at se ud det næste stykke tid.

Det er tredje gang Wood Wood arrangerer dette unikke offentlige showroom. Tidligere har det været holdt på blandt andet D’Angleterre, men i år er det rykket ud i nogle af Kødbyens lokaler, hvor de flisebelagte vægge og rå omgivelser ganske givet vil give en lidt anden stemning, end tidligere.
På åbningsdagen torsdag inviterer Moshroom til arrangementet Absolut Moshroom. Her vil der blive budt på fish’n’chips fra Fiskebaren, drinks og musik fra Tomas Barfod, imens kan du tjekke de udstillede brands ud. Alt sammen kvit og frit.

Hvad: Showroom’et Moshroom
Hvor: Kødbyen, Flæsketorvet 60, København V
Hvornår: Åbningsreception tor 3. feb. Kl. 17-20

Her er modeugens fester - vinter 2011

Foto: Kenneth Nguyen, fra I AM-fest
Selvom vinterudgaven af modeugen er noget mere sløv på festfronten end om sommeren, er der stadig rigeligt at vælge imellem. AOK har udvalgt en håndfuld.
 

Late Night Shopping

Foto: Ikke oplyst
Det er efterhånden blevet en tradition, at byens butikker holder længe åbent om fredagen under modeugen. Og ikke nok med det, så byder mange af butikkerne i aftenens anledning på shoppingoplevelser lidt ud over det sædvanlige. Musik, gode tilbud, drinks og konkurrencer er bare nogle af de mange ting, butikkerne kaster efter en. Kig for eksempel forbi Emporio Armani på Strøget til et smugkig på den kommende forårs/sommerkollektion i selskab med champagne, chokolade og varme beats fra DJ’en Mike Sheridan.

Planlægger man at fortsætte ud i nattelivet, når butikkerne begynder at lukke, bør man overveje et stop i den nyåbnede Matas på Nygade. Her står professionelle makeupartister klar til at hjælpe med at lægge de nyeste makeup-looks, så du er klar til at fortsætte aftenen og natten ud med en lækker makeup.

Spids stiletterne, tag din bedste veninde i hånden og nyd den yderst behagelige kombination af shopping, champagne og musik i byens butikker.

Hvad: Fashion Night Out
Hvor: Out and about i hele København
Hvornår: Fredag 4. feb.
Tjek det fulde program på copenhagenfashionfestival.com
 

Tysk afterski

Foto: Ikke oplyst

Fredagen under Copenhagen Fashion Week bliver intet mindre end en fest. Butikkerne holder længe åbent, og i Kronprinsensgade gør de igen i år lidt ekstra ud af det byomspændende arrangement Fashion Night Out. Hele fredag aften vil gaden nemlig blive forvandlet til et stort og fashionabelt afterski-party. Der bliver traditionel afterski-stemning med opvarmede telte, Jägermeister, solide træbænke og tyrolerorkestret Ein Prost, der vil sørge for ægte bjergstemning med jodling og hvad der ellers hører til.

Alt tyder på, at det bliver en gentagelse af sidste modeuges store gadefest-succes for et halvt år siden. Dengang blev gaden for en aften til en stor havefest, med rullegræs, grill og musik fra Fagget Fairys. I år er havefest som skrevet skiftet ud med afterski. Find grillstemning hos butikkerne Le Fix og Cheap Monday, varm dig på en jägerthe fra Perchs tehandel eller nyd en gudedrik fra Summerbird.
Et lille bonustip: Kig efter Eve-pigerne og få en goodiebag.

Hvad: Afterski-party
Hvor: Kronprinsensgade, København K.
Hvornår: Fredag 4. feb. Kl. 18

Apair

Ny Østergade 3
1101 København K

David Andersen-show

Foto: Ikke oplyst
Modeshows er normalt lukket land, jo mindre man har fået sendt de eftertragtede VIP-invitationer ud. Jo, man kan selvfølgelig stille sig op på Rådhuspladsen og Højbro Plads når Danmarks førende designere viser deres bud på de næste sæsoners tendenser. Men på Copenhagen Fashion Weeks fjerde og næstsidste dag kan du opleve de to danske designere David Andersen og Anne Vest vise forårets tendenser frem foran Apair-butikken på Ny Østergade. David Andersen debuterede selv som designer på modeugen i august, og begge de to designere giver da også hver deres ”lukkede” show under den forestående modeuge.

Men til held for alle os uden invitationer, kan man bare trille forbi APair lørdag og se Anne Vest, som er kendt for sine smukke pelskreationer og David Andersen, der blandt meget nok er mest kendt for sine store eksklusive kjoler.
Udover lækkert tøj og smukke modeller, vil DJ Flip vende plader og du kan nyde en kølig Eve, som er det nyeste skud på stammen indenfor cider.

Hvad: David Andersen og Anne Vest modeshow
Hvor: Foran butikken A Pair, Ny Østergade 3, København K
Hvornår: Lørdag 5. feb. Kl. 14 og 15.

TAP1

Ny Carlsbergvej 91
1760 København V

Med god samvittighed

Tap1 Foto: Tap1
Det er så godt som umuligt for almindeligt dødelige at komme ind og se de store showrooms, som er modeugernes faste følgesvend, hvor branchefolk finder ud af, hvad de skal fylde deres butikker med i den kommende sæson. Men det skal være slut.

Messen CPH Kids åbner i hele to timer op for offentligheden. Som navnet antyder, byder messen på børnetøj, og meget af det er med et twist af god samvittighed. CPH Kids er i år domineret af økologisk og bæredygtigt tøj fra både danske og internationale børnetøjsmærker. Det er også muligt at købe specialdesignede t-shirts med tegninger lavet af asylbørn fra blandt andet Afghanistan, Kurdistan og Rusland.

I alt er det blevet til 20 forskellige tegninger, og al overskuddet går til Ungdommens Røde Kors. Udstillerne donerer også tøj, som vil blive solgt til favorable priser til fordel for udsatte børn. Så kig forbi CPH Kids og tjek næste sæsons tendenser indenfor børnetøj, og køb tøj med god samvittighed.

Hvad: CPH Kids
Hvor: TAP1, Ny Carlsbergvej 91, København V
Hvornår: Søndag 6. feb. Kl. 15-17
Hvordan: 30 kr. i entré som ubeskåret går til Ungdommens Røde Kors
 

Her er modeugens fester

Foto: Ikke oplyst

Selvom vinterudgaven af modeugen er noget mere sløv på festfronten end om sommeren, er der stadig rigeligt at vælge imellem.
AOK har udvalgt en håndfuld

GANT Rugger

Kronprinsensgade 16
1114 København K

It’s all American

Foto: PR-foto

Det ærkeamerikanske look går som en rød tråd gennem den nye GANT Rugger-butik, hvor rustikke trægulve og gamle støbejernsmøbler sætter rammerne for de afvaskede chinos og rå kabelstrik på hylderne.
Læs mere om butikken her

Amagertorv

Amagertorv -
1160 København K

Smykker i luften

Foto: Brian Bergmann
Modeuge, champagne og gratis goodiebags hænger uløseligt sammen. Men selvom du ikke er en af de heldige få, der er inviteret med, kan du stadig få adgang til de gratis godter. Læs mere her
 

Sexede håndværkere indtager modeugen

Foto: Ikke oplyst

Syletynde modeller og fancy designertøj bliver afløst af sexede håndværkere og gadesport, når et af modeugens alternative shows indtager Vimmelskaftet i København.
Læs mere om de alternative modeller