Føj til favoritter Del Send
Shopping | 22/11/17

Guide: Her kan du spare penge på Black Friday

  • Foto: Ikke oplyst
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  12  
Fredag 24. november går det løs, når Black Friday indtager byen. AOK har samlet nogle af Københavns bedste tilbud her.

Dagen efter Thanksgiving er amerikanerne i årevis gået amok til Black Friday, og nu er den store udsalgsdag efterhånden også blevet en tradition i Europa. Det betyder, at man kan spare masser af penge, når man shopper i en lang række butikker. Men hvilke butikker er det egentlig, der hopper med på Black Friday, og er der virkelig så meget at spare? AOK har samlet et udvalg af butikker, som har Black Friday-tilbud her.

Foto: Ikke oplyst

Illum

Hos Illum er der mange Black Friday-kup at gøre. Der er nemlig op til 50 procent at spare på alle etager fra kl. 10-23. Her kan man bl.a. shoppe lækre brands som Baum und Pferdgarten, Marni, Paul Smith, Royal Copenhagen og mange flere. Desuden er der også 20 procent på alle brands i Illum Beauty Hall, dog ikke på Chanel og Byredo.

Hvor: Østergade 52, København K
Hvornår: kl. 10-23


Magasin

I Magasin på Kgs. Nytorv og i Lyngby starter Black Friday allerede ved midnat kl. 00 natten til fredag. Her kan man shoppe masser af tilbud bl.a. et jakkesæt fra Matinique, Kitchen Aid Classic Mixer, jeans fra Lee og Diesel, gåsedunsdyner til rigtig gode priser og meget mere.

Hele natten og helt frem til søndag er der også masser af tilbud. Man kan f.eks. spare 20% på alt beauty, bøger og en hel masse boligvarer og købe en billige Nespresso maskine med mælkeskummer.

Hvor: Kongens Nytorv 13 2., København K
Hvornår: 24. november kl. 00-24 samt 25.-26. november kl. 10-20


Fisketorvet

På Black Friday holder Fisketorvet åbent fra klokken 8 til 00. Her kan man »spinne« sig til gode tilbud. Lige som sidste år har Fisketorvet nemlig opstillet et stort tilbudslykkehjul, hvor man drejer på hjulet og håber på mest mulig rabat hos de mange butikker. Her kan man f.eks. være heldig at vinde en indbygningsovn fra HTH GO eller et par designerbriller fra Louis Nielsen.

Det er gratis at dreje på det store tilbudshjul, og er man heldig at vinde, koster det pågældende tilbud kun 25 kr. - uanset førpris.

Hvor: Havneholmen 5, København V
Hvornår: kl. 8-00

Læs også: Guide: Her kan du gå på julemarked i København


Elgiganten

Når man snakker Black Friday, kommer man ikke udenom, at det især er elektronik folk går efter, og at det virkelig er her, at der er penge at spare. Derfor bør man også holde øje med Elgigantens hjemmeside, dagen før det hele går løs. Det er nemlig her alle de mange tilbud bliver offentliggjort - altså torsdag 23. november.

elgiganten.dk er alle varer delt op i kategorier, som »mobil og GPS«, »gaming, spil og tilbehør« m.fl. så man bedre kan få et overblik over tilbud, inden man kaster sig ud i natten. Black Friday hos Elgiganten starter præcis kl. 00 natten til fredag.

Hvor: Østergade 47, København K, Nørre Voldgade 17, København K, Østerbrogade 62, København Ø og Nørrebrogade 231, København N
Hvornår: kl. 07-24


Day Birger et Mikkelsen

Hos Day i Pilestræde kan man spare 25 procent på alle de kulørte varer altså alt, der ikke er sort på Black Friday. I Day i Magasin, Købmagergade og lufthavnen kan man spare 25 til 40 procent på udvalgte varer.

Hvor: Pilestræde 16 og Købmagergade 7, København K samt Day Birger et Mikkelsen i Magasin og København Lufthavnen
Hvornår: kl. 10-20


Norr. Foto: PR

Norr

Her kan man spare 25 procent på alt tøj og sko i butikken samt smykker fra Hvisk og få andre udvalgte sager. Butikken holder åben fra kl. 10 til 22 på dagen.

Hvor: Pilestræde 36, København K
Hvornår: kl. 10-22

Læs også: Wood Wood åbner ny butik i København


66North

Hos det Islandske kultmærket 66North kan man spare 20 procent på alle varer i de fysiske butikker.

Hvad: Østergade 6, København K og Sværtegade 12, København K
Hvornår: kl. 10-20


H&M

Hos H&M kan man spare 20 procent på alt i butikkerne på Black Friday.

Hvor: Alle H&M-butikker
Hvornår: kl.10-20


Vero Moda

I alle Vero Moda butikker kan man spare 20 procent på alle varer

Hvor: Østergade 7, København K, Frederiksberggade 40, København K, Kalvebod Brygge 59, København V og Østerbrogade 84, Th, København Ø
Hvornår: kl. 8-22


Maria Black

Der er musik, øl og snacks i Maria Black butikken i Silkegade på Black Friday og op til 50 procent på udvalgte smykker.

Hvor: Silkegade 13, København K
Hvornår: kl. 10-22


Birgitte Herskind

Spar 25 procent på alle de feminine styles fra Birgitte Herskind i pop-up-shoppen i Norr på Black Friday.

Hvor: Norr, Pilestræde 36,København K
Hvornår: kl. 10-22

Læs også: Her er Malmøs shoppingcentre


Foto: PR

Rezet Store

Igen i år kan man shoppe et bredt udvalg af sneakers i Rezet Stores butikker på Black Friday. Derudover sættes priserne også ned på vinterjakker, tøj og accessories med besparelser fra 25 procent.

Hvor: Rådhusstræde 7, st.th. København K, Jorcks Passage, København K
Hvornår: kl. 10-20


Pandora

Hos Pandora smykker er der en del at komme efter, især hvis man køber meget. Her stiger procenterne nemlig i takt med priserne. Så hvis man minimum køber for 799 kroner, sparer man 20 procent, køber man for 999 kroner, sparer man 25 procent, og køber man for 1.199 kroner, sparer man 30 procent. Gælder ikke på Disney-kollektionen og ikke i forvejen nedsatte ting

Hvor: Amagertorv 18-20, København K
Hvornår: kl. 10-21


Foto: Ikke oplyst

Le Fix

Det streetede mærke Le Fix fejre Black Friday med besparelser på op til 50-80 procent i butik i Kronprinsensgade 9. Her har de lejet ekstra lokaler for at få plads til de mange nedsatte varer fra brands som  bl.a. Le Fix, Ellesse, Fred Perry, Fila, Kappa, New Balance, Asics, Le Coq Sportif og Puma.

Hvor: Kronprinsensgade 9, København K
Hvornår: Kl. 11-19


Dyrberg/Kern

I Dyrberg/Kerns butikker kan man spare op til 25 procent på alle smykkerne.

Hvor: Illums Bolighus, Amagertorv 10, København K
Hvornår: kl. 10-20


Gina Tricot

Spar 30 procent på alle de festlige styles i Gina Tricots party-kollektion.

Hvor: Alle fysiske butikker
Hvornår: kl. 10-20

Læs også: FindersKeepers holder julemarked på Papirøen


Foto: PR

Julie Sandlau

Spar 20 procent på alle varer i Julie Sandlaus butik, samt 25 procent på alle Prime-øreringe.

Hvor: Østerbrogade 110, 2100 Købnehvan Ø, Niels Hemmingsens Gade 4, København K, Gammel Mønt 4, København K
Hvornår: kl. 10-20