Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 20/08/10

Guide: Find byens bedste lopper

  • Foto: Sigrid Nygaard Foto: Sigrid Nygaard
Når Københavns pladser og haller fyldes med med boder og stande, kan du finde gamle møbler, smykker, tøj og meget mere. AOK giver dig her en guide til nogle af byens største loppemarkeder.

Opdateret 12. maj 2011:

Hvad: Onkel Dannys loppemarked
Hvor: Onkel Dannys Plads, Halmtovet 11 1711 København V
Hvornår: 5. juni fra 10 til 16.

Onkel Dannys Plads sætter rammen for et af de sjoveste loppemarkeder i byen. Her finder du alt hvad hjertet begærer inden for vintagetøj, legetøj, retro-ting til boligen, kunst, bøger og tidsskrifter.

Hvad: Loppemarked i Willemoesgade
Hvor: Willemoesgade 26-48, København Ø
Hvornår: 28. maj fra klokken 10 til 15.
På loppemarkedet i Willemoesgade kan man gøre de rene røverkøb i de mange boder, der bugner af legetøj, designertøj, møbler og nips. En del af gaden lukkes af for gennemkørsel på markedsdagen, og stemningen er som regel høj.

Hvad: Antik Marked
Hvor: Højbro Plads, 1200 København K
Hvornår: Hver fredag (fra 7-18) og lørdag (fra 9-18) fra maj til og med september
Vareudbuddet er for feinschmeckere med musselmalede stel, krystalglas, Ming-lignende vaser og kongelige porcelænsfigurer, som ligger ned for ikke at blive væltet over ende af ivrige og begejstrede turister.

Hvad: Borup Højskoles sommerloppemarked
Hvor: Frederikholms Kanal 24, København K, i gården.
Hvornår: 22. maj fra 10-16.

Borups Højskole inviterer til sommerloppemarked den 22. maj, hvor højskolens elever og andre sælger tøj, sko og accessories, lidt småmøbler og andet nips, ligesom der også vil blive solgt kaffe, kage og kolde øl. Der vil være mellem 30 og 40 stande.

Hvad: Loppemarked i Jægersborggade
Hvor: Jægersborggade, København N.
Hvornår: 30. april fra 10 til 16
Gadens beboere inviterer til stort forårsloppemarked den 30. april, hvor også alle Jægersborggades butikker, gallerier og spisesteder holder åbent, mens pladebutikken Æter vender vinylplader. 

Læs mere om loppemarked i Jægersborggade på Facebook.

Hvad: Forårsloppemarked i Forum
Hvor: Forum, Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg C.
Hvornår:
9. og 10. april fra 10 til 17.
Hvor meget: Voksne 35 kroner, børn under 12 år gratis.
Forum
fyldes op med 525 loppestader, hvor du finder det bedste inden for antik og genbrug. Metroen kører lige til døren.

Hvad: Antik & Lopper
Hvor: TAP1, Carlsbergområdet, Ny Carlsberg vej 91, København V.
Hvornår: 15-16. januar 2010 fra kl. 10-17
Fire gange om året fyldes TAP 1 med spændende antikviteter, kuriosa, second hand, vintage og andre lopper af høj kvalitet. I umiddelbar tilknytning til TAP1 findes der 1.300 p-pladser samt offentlige transportmidler som bus og s-tog. Det koster 30 kr. I entré, og børn under 12 år er gratis ifølge med voksen.

Hvad: Brønshøj Torv Loppemarked
Hvor: Brønshøj Torv 177, Brønshøj
Hvornår: Kl. 8-14 følgende lørdage: 9. apr, 7. maj, 4. juni, 18. juni, 2.juli, 6. aug, 3. sep og 1. okt.
Udendørs loppemarked med gratis adgang for besøgende.

Hvad: Bellahøj Loppemarked
Hvor: Cirkuspladsen ved Bellahøj
Hvornår: Hver søndag i juni, juli og august kl. 10-15
Markedet er udendørs, og der må kun sælges brugte ting. Derfor kan man være sikker på at opleve den sande loppemarkedsstemning, hvor der udelukkende findes ting og sager med en historie. Gratis adgang for besøgende.

Hvad: Brønshøj Torv Loppemarked
Hvor: Brønshøj Torv 177, Brønshøj
Hvornår: Kl. 8-14 følgende lørdage: 9. apr, 7. maj, 4. juni, 18. juni, 2.juli, 6. aug, 3. sep og 1. okt.
Udendørs loppemarked med gratis adgang for besøgende.

Hvad: B&W Loppemarked
Hvor: Gl. B&W Skibsværft, Refshalevej 163, port 25
Hvornår: Lørdag og søndag i lige uger fra kl. 10-16
Loppetæmmere og møbelkræmmere har fyldt 4000 km2 af B&Ws gamle domæne på Refshaleøen med masser af 50'er og 60'er møbler, kunsteffekter og dimser og dippedutter. Der er gratis adgang og kaffe. Bus 47 kører dertil, og der er gule striber, som viser vej. Gratis entre.

Hvad: Furesøens Loppemarked
Hvor: Farum Bytorv, Farum
Hvornår: Hver søndag fra 24. april til og med 25. september fra kl. 9-14
På Farum Bytorv bliver der om søndagen solgt ud af gamle sager. Kig forbi og find nogle loppefund. Flere af butikkerne på bytorvet holder også åbent, når der er loppemarked, der gælder blandt andet Guldbageren, Grøntorvet og Fakta.

Hvad: Hørsholm Loppemarked
Hvor: Hørsholm Midtpunkt
Hvornår: Første loppedag i Hørsholm i 2011 bliver 17. april. resten af årets loppedag følger... Selvom der er udsigt til heldagsregn, skal man ikke fortvivle. Hørsholm Loppemarked rykker bare ind i parkeringshuset på Hørsholm Centrets vestlige side.

Hvad: Loppemarked for en god sag
Hvor: "Multipladsen" på hjørnet af Sct. Hans Gade og Ravnsborggade, Kbh. N.
Hvornår: 3. april 2011, klokken 11-18.
Gør et kup blandt tøj, møbler, LP'er, køkkenredskaber, kunst, bøger, nips og meget mere. Der vil være økologiske grillpølser, kaffe og the. Pengene går ubeskåret til unge i Kenya.

Hvad: KB-Hallens loppemarked
Hvor: KB-Hallen
Hvornår: 12.-13. feb, 19.-20. mar, 15.-16. okt og 19.-20. nov, alle dage kl. 10-17
Loppemarkedet i K.B.-Hallen er Storkøbenhavns eneste rigtige loppemarked, hvor der udelukkende bliver solgt brugte ting.
Det koster 30 kr. i entré, og børn under 12 år kommer gratis ind, når de følges med en voksen.

Hvad: Københavns Loppemarked
Hvor: Den Blå Hal, Amagerbanen 9
Hvornår: Hver weekend året rundt, lørdag og søndag kl. 10-16
Hver weekend er der fyldt op med nye varer i Den Blå Hal, hvor man kan være heldig at gøre sig et kup blandt nips, møbler, tøj, kunst, bøger og gamle lp'er. Loppemarkedet har over 100 stande og der koster 10 kr. i entre.

Hvad: Københavns Loppetorv
Hvor: Israels Plads, København K
Hvornår: Hver lørdag fra 2. april til 1. oktober kl. 8-14
Når Israels Plads forvandler sig til et et af byens ældste loppetorv kan både antikhandlere og private gøre nogle gode genbrugskup.

Hvad: Loppemarked i Lunden
Hvor: Charlottenlund Travbane, Travbanevej 10, Charlottenlund
Hvornår: Hver lørdag i ulige uger kl. 9-14, dog lukket i uge 1 og fra midten af april til og med august
Find mormors kitchede lampe, service med et længere liv end dig selv eller fint og velholdt tøj. Loppemarked i Lunden er et eksklusivt indendørs loppemarked med gamle ting, nyere sager og genbrug. I cafeen kan man styrke dig med snacks, mad og drikke eller sende poderne i legerum.

Hvad: Lyngby Loppetorv
Hvor: Kanalvej, på p-pladsen for enden af Lyngby Storcenter, Lyngby
Hvornår: Hver søndag (undtagen 1. søndag i måneden) fra 8. maj til og med 25. sept kl. 8-14
Smykker, nip, vaser, glas, tøj og meget, meget mere. Tril forbi Lyngby Loppetorv og find nye gamle ting.

Hvad: Nørrebros Loppemarked
Hvor: Nørrebrogade 92A, Kbh N
Hvornår: Hver lørdag fra april til og med 30. oktober kl. 8-14
Siden 1986 har der i weekenden været loppemarked på Nørrebrogade. At Nørrebro er mangfoldig, vidner loppemarkedet også om. Her kan man få næsten alt mellem himmel og jord.

Hvad: Loppemarked på Onkel Dannys Plads
Hvor: Onkel Dannys Plads, Kbh V
Hvornår: 1. søndag i måneden fra maj til oktober kl. 10-16
Nyd Berliner-stemningen på Vesterbros populæreste loppemarked på den skønne Onkel Dannys Plads, der er som skabt til formålet. Kom og få ny inspiration til garderoben og find lige den retro-ting som giver din bolig karakter på markedet med masser af fedt tøj og fine marskandiservarer.

Hvad: Svalernes Loppemarked
Hvor: Nattergalevej 6, København
Hvornår: Hver lørdag kl. 10-15, dog sommerferie-lukket hele juli

Ca. 30 frivillige arbejder ugen igennem med at indsamle, modtage og sortere de bedste ting til loppemarkedet, så du kan komme og gøre et godt køb hver lørdag, samtidig med at du støtter Svalernes arbejde for at hjælpe fattige kvinder og børn i Bangladesh og Indien.

Hvad: Det Grå Marked
Hvor: Buddingevej 272, Søborg
Hvornår: Hver lørdag og søndag året rundt kl. 10-16
Alt overskuddet fra Det Grå Marked går til klubber og foreninger med sociale tiltag.

Hvad: Søllerød Loppemarked
Hvor: Skovparkeringspladsen på Holte Stationsvej i Geelskrydset
Hvornår: Hver søndag fra 10. april til og med 9. oktober kl. 9-14
På parkeringspladsen overfor Holte Midtpunkt er der hver søndag mulighed for at finde nye og gamle fund. Kig forbi og oplev et mekka af små stande, der sælger alt mellem himmel og jord.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

'Det Hyggelige Loppemarked i Vanløse

LØRDAG 20 August 2011 - 10.00-16.00

Vi gentager successen fra sidste år og tømmer vores kældre, skuffer og skabe, og sætter det hele til salg i genbrugens navn. Du kan finde alt fra gamle LPer, Hi-Fi, smukt tøj til 20,- per del, nips og andre gode sager, til en billig billig penge

Du kan finde os på den store græsplæne på Guldagervej i Vanløse - Vi ses!

 

Loppemarked Drejøgade

Kig forbi loppemarked på Drejøgade, KBH Ø
d. 25 Juni
Du finder det i gården ved Andelsforeningen Hesseløgaard
Indgang til gården ved nr. 19

 

Loppemarked med havudsigt

I Dronningmølle, mellem Hornbæk og Gilleleje, er der loppemarked hver søndag kl. 10 - 14 fra den 26. juni til og med den 7. august.
Kom til sø og strand, husk badetøj eller find det mellem de spændende ting påloppemarkedet med udsigt over Øresund og Kullens blå siluet.

 

Hotel Pro Forma holder lagersalg!

Fra Hotel Pro Formas forestillinger gennem de seneste 25 år finder du neonforklæder, gennemsigtige årer, japanske kimonoer, selvstændigt undertøj, jakkesæt af emballagematerialer, sko, støvler, sælskind, selvlysende madonnafigurer, rottefælder, glasbeholdere, spejlstænger og meget mere.

Nu kan alle disse ”mærkevarer” ses og købes i Hotel Pro Formas atelier på Amager fra fredag d. 6. maj – mandag d. 9. maj. Se mere www.hotelproforma.dk

 

Spejdernes genbrug i Farum

Det bedste loppemarked finder man her:
Spejdernes Genbrug
Havremarken 10
3520 Farum
De har åbent den første lørdag i måneden fra kl. 10-13. Der er kun brugte ting og sager og alt er systematiseret og ordnet. Man kan købe alt undtagen hårde hvidevarer.

 

Ravnsborggade Loppemarked

er lige om lidt - nemlig d.13.3.2011 fra 10-16
som altid masser af gode tilbud og sjove indslag fra butikkerne i Ravnsborggade, Sct.Hansgade og Ravnsborg Tværgade...

 

og så er der jo også

JÆGERSBORGGADE LOPPEMARKED
Lørdag den 25. september kl. 10-15
DET BLIVER USTYRLIG STORT!
se mere her på sitet:.
http://www.aok.dk/shopping/jaegersborggade-loppemarked

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media