Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 09/02/11

Guide: Den perfekte gave til Valentinsdag

  • Foto: Colourbox Foto: Colourbox

The Body Shop - Strøget

Østergade 32
1100 København K

Den velduftende

Søde, røde og romantiske jordbær er det oplagte valg til Valentins Dag, når din kæreste, mor eller veninde skal forkæles. Og hvorfor ikke supplere de chokoladedyppede af slagsen med The Body Shops Strawberry serie, der kan smøres direkte på kroppen.

I The Body Shop finder du i anledningen af Valentins Dag små hjerteformede sæber, parfume med duftnoter af saftige jordbær, frisk mandarin og sandeltræ samt cremer og bodyscrubs i alle afskygninger og prisklasser. Og så sørger de søde ekspedienter endda for at pakke din gave ind i fint Valentines papir for dig.

Hvad: Produkter fra The Body Shop
Hvor: The Body Shop, Østergade 33, Kbh K
Hvornår: Man-tor 10-18, fre 10-19 og lør 10-17

Den frække

Giv din kæreste en fræk Valentins gave fra Galerie Eros i Holbergsgade, hvor galleri og kunsthandel bindes sammen af slet skjulte erotiske undertoner. Konceptgalleriet, der er opkaldt efter kærlighedsguden Eros, sælger et stort sortiment af erotisk kunst i næsten alle materialer – fra sten og metal til silke og papir.

Du kan blandt andet finde originale kalenderbilleder af Marilyn Monroe, pikante magasiner fra 50’erne, gamle filmplakater, der spænder fra Deep Throat til en signeret David Hockney og erotiske smykker i sølv. Har du mod på selv at stå model til et nøgenportræt, formidler galleriet sågar kontakt til forskellige kunstnere.

Hvad: Kunst fra Galerie Eros
Hvor: Holbergsgade 9, Kbh K
Hvornår: Tir-tor 12-17.30, fre 12-18 og lør 11-14

Line&Jo

Gothersgade 27
1123 København K

Den tjekkede

Ørenring fra Jo Riis - Hansen, den ene halvdel af duoen Line Foto: Bent Midstrup
Den helt rigtige valentinsgave til pigen der har alt, men gerne vil have mere, kommer fra det københavnerbaserede smykkefirma Line&Jo. Hvis budgettet ikke er til de store udskejelser, kan du købe den fine MISS EWELL ørering med fire stjerner i sterlingsølv og sort rutanium.

Og hvis du virkelig har spenderbukserne på, bliver hun med garanti mere end lykkelig for halskæden med den lyserøde, brillantskårne opal. Og mændene kan også blive udsmykket med Line&Jos tjekkede design med de flettede læderarmbånd Mr. Bob og Mr. Billy Green.

Hvad: Smykker fra Line & Jo
Hvor: Line&Jo Store, Gothersgade 27, Kbh K
Hvornår: Tirs-tors 11-17.30, fre 11-18, lør 11-14

Sv. Michelsen Chokolade

Vesterbrogade 3
1630 København V

Den søde

Valentinsdag er for de fleste lig med søde, karamelfyldte chokolader. Og de fås ikke meget bedre end hos Sv. Michelsen Chokolade i Illums stueetage. Her kan du købe stribede poser pyntet med lyserøde sløjfer og lindtkugler, hjerteformede metaldåser med håndlavede, fyldte chokolader fra Sv. Michelsen eller en bøtte med de lækreste skumfiduser, hvis din kærestes tand er ekstra sød.

Skal du være sikker på, at den går rent ind, kan du vælge at blande en pose med din udkårnes favoritter fra den store glasmontre. Og man må også gerne købe lidt lækkerier til sig selv.

Hvad: Chokolade fra Sv. Michelsen
Hvor: Sv. Michelsen Chokolade, Illum, Østergade 52, Kbh K
Hvornår: Man-tor 10-19, fre 10-20 og lør 10-18

Søstrene Grenes Økonomimarked

Amagertorv 29
1160 København K

Den billige

Køb en flettet kurv i Søstrene Grene og hiv alverdens hyggeligheder ned fra hylderne på et lille budget. Alt efter hvem kurven er til, kan du fylde den med pensler, akrylfarver og andre kunstnerartikler – eller med kærlighedste, bloklys, kandispinde, sæbe og honning.

Indpakningspapiret, gavebåndet og kortet kan også erhverves for en skilling. Og når du alligevel bevæger dig rundt i butikkens trængsel, kan du jo lige se, hvilke sjove varer Søstrene har importeret, som du slet ikke vidste, du ikke kunne leve uden.

Hvad: En kurv med kærlighed fra Søstrene Grene
Hvor: Søstrene Grene, Amagertorv 29, Kbh K
Hvornår: Man-fre 10-19 og lør 10-17

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media