Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 15/10/07

Guide: De bedste blomsterforretninger

  • Foto: Mikkel Møller Jørgensen Foto: Mikkel Møller Jørgensen
De superskarpe, innovative og passionerede blomsterhandlere hænger ikke altid på træerne, men her har du en håndfuld af byens bedste butikker plus en række gode råd til blomsterindkøbet, så du selv kan gå på jagt efter gode butikker i dit nærområde.

Isblomsten

Isafjordsgade 2
2300 København S

Isblomsten

isblomsten Foto: Linda Henriksen <br> Juledekoration fra Isblomsten
Et godt bud på byens venligste og mest kompetente blomsterbetjening finder du på Islands Brygge, hvor den lille butik Isblomsten ligger skulder mod skulder med det kreative butiksfællesskab, Workshop Copenhagen.

Ejeren Luise Madsen har en passion for blomster. Det høres i hendes stemme, og det afspejles i den stringende og indbydende samling af struttende planter i butikken. Her er mange økologiske sukkulenter, lidt orkideer og et sikkert udvalg af afskårne blomster. Luise holder af at sammensætte buketter med et lidt groft udtryk og hvor modsætninger mødes. Vidt forskellige typer blomster spiller op mod hinanden, og sjove farver sættes sammen.

Er du på udkig efter roser, så føres udelukkende luksusudgaven, equadorrosen, der dyrkes i områder med vulkansk asker og derfor bliver kraftigere og smukkere end de fleste andre. Blomstersortimentet spædes op med lysegrønne Madonna-lys og bloklys fra Kunstindustrien, sjove dekorede "plastikpose-vaser", japansk rensende kul, smagfulde og underfundige kort og hvad Luise nu ellers falder for af dimsedutter på messer og rejser.

Tina Sandegaard Blomsterkunst

Godthåbsvej 39
2000 Frederiksberg

Tina Sandegaard Blomsterkunst

tina sandgaard Foto: Mette Nielsen
Hun er blevet kaldt det kvindelige modstykke til Tage Andersen, og faktum er, at Tina Sandegaard kan sit kram, når det gælder blomsterpleje, - opsætning og -design.

Omdrejningspunktet er den lidt dunkle, huleagtige og frodige butik på Frederiksberg, hvor udgangspunktet for sortimentet er blomster, Tina selv godt kan lide og derfor kan stå inde for. Hun har en forkærlighed for mørke farver, om det så er de dragende sorte orkideer eller de lidt mystiske og sensuelle kallaer.

Det er også her du finder et flot udvalg af de lidt mere sjældne planter, hvoraf de fleste ikke fås på Blomstertorvet, men i stedet leveres ugentligt af en gartner. Her er sjove sukkulenter som abehaler og hottentotter, der er spirende knoldvækster med det specielle kælenavn "kongens knold" og der den smukke store "Batflower"-blomst, hvis langtrevlede blomst pryder i vinduet.

Så eksklusive blomster skal selvfølgelig præsenteres med manér, og her kan du passende investere i en af de sorte potter fra Fåborg Pottemageri, eller du kan overveje en af de irrede kobberskåle, der troner på treben.

Priserne er ikke lave, men det er kvaliteten og udsøgtheden heller ikke.

Green by Sinding

Østerbrogade 144
2100 København Ø

Green by Sinding

green by sinding Foto: Mette Nielsen
Har du adresse eller ærinde på Østerbro, så snyd ikke dig selv for et kig ind hos Green by Sinding, der drives af Diana, som tidligere har haft Barok Blomster i Larsbjørnsstræde.

For godt og vel halvandet år siden skiftede hun kvarter og sørger nu for, at Østerbroerne kan fylde vindueskarmene med sjove og anderledes sukkulenter, kaktusser, orkideer, sephoraer, myrter, mandarintræer og efter årstiden bonsaitræer.

Der var engang hvor sukkulenternes kødfulde blade og kaktussernes piggede blev forbundet med besøgene hos moster Ella og tante Jytte, men nu har byens unge fortravlede mennesker fundet ud af, at begge sorter ikke stiller de store krav til pasning og pleje (de skal næsten ikke vandes) og er sjove at se på, især når de placeres i gennemsigtige, funky glaspotter. Diana sørger derfor også for at have et stort udvalg af glasvarer på hylderne.

Prisniveauet er fornuftigt, men ikke lavt, da der udelukkende forhandles kvalitetsblomster.

Vandas Have

Skolegade 19
2500 Valby

Vandas Have

vandas have Foto: Mette Nielsen
Kvinden bag disken i den blomstende lille forretning i indre by hedder slet ikke Vanda, men Rikke. Forklaringen på butikkens navn er dog ganske ligetil: den er opkaldt efter hendes farmor, der i sin tid drev blomsterforretning og gartneri i Slagelse. I dag er både gartneri og forretning væk, men lever på poetisk vis videre i ånden i den stilfuldt indrettede butik i Rådhusstræde.

På hylderne står myrter side om side med orkideer, sephoraer og grønne Aloe Vera planter, hvis blade bl.a. kan hele solforbrændt hud. På den ene væg hænger et lille udvalg af håndlavede østrigske kælke, der koster fra 1125-2550 kr.

På væggen overfor finder du et udvalg af engelske haveredskaber. Plejeprodukter fra Crabtree & Evelyn til havetrætte hænder er også at finde på hylderne i Vandas Have.

Prisniveauet er rimeligt og passer til kvaliteten.

Louise Moestrup Blomster

Øster Farimagsgade 16 A
2100 København Ø

Louise Moestrup Blomster

louise moestrup blomster Foto: Mette Nielsen
Louise Moestrup har haft butikken siden 1996, og er, ifølge en af hendes ansatte, lidt af en blomster-ildsjæl. Et af specialerne i den rummelige forretning er orkideer, - fra duftende vanilleorkideer til de mere almindelige.

Her er også myrter, lavendel og jasminplanter, og et stort udvalg af de rustikke og taknemlige sukkulenter, der er åh-så-nemme at pleje, selv for dem uden grønne fingre.

Louise Moestrup er også glad for kødædende planter, og alt efter årstiden vil en eller flere forskellige af de glubske fluespisende bæster have taget opstilling i butikken - måske under den dekorative og lige så glubske haj af en lampe, der hænger og svømmer i luftrummet over disken.

Butikken byder også på meget andet end blomster. Her er håndcremer og sæber fra Crabtree & Evelyn, masser af høje bloklys fra Kunstindustrien, store vaser med orange og lilla orientalsk inspireret blomstermotiv og ikke mindst et dejligt udvalg af de nostalgisk hæklede aber, kaniner og bamse-tøjdyr fra Anne-Claire Petit.

Prisniveauet er fornuftigt.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media