Lust har betjent københavnerne i over 10 år og med garanti været med til at holde nogle parforhold i live med et særdeles succesfuldt udvalg af lystvækkende legetøj, spil, bøger og SM-udstyr.
Den treetagerstore erotiske jungle er indrettet i en eksklusiv stil - ikke noget med oppustelige menneskedukker og dyreporno. Udbuddet af dildoer, vibratorer, Joy Toys (vibrator, der styres med en computermus) er alt sammen valgt efter funktion og lækkert design. Hos Lust ved man, at lyst er individuelt.
For nogle kræver det pleasure tea, chokolade, massageolie, frække bøger, film eller erotiske brætspil for at blive tændt. For andre handler det om håndjern, frække bondageinspirerede korsager, piske og lædermasker. Lusts sobre omgivelser huser det hele.
Har du svært ved selv at vælge, kan du også købe julegaver i pakkeløsninger med leopardstribede dildoer, håndjern og bind (til øjnene) for den nette sum af 299 kr.
Indehaver af butikken Sabrina Elvstam fortæller:
”Butikken har en bred profil, men det er især kvinder eller par, der kommer. Op til jul begynder mændene også at komme, men de har helt specifikke julegaveønsker. For eksempel LELO dildoer, som er et svensk eksklusivt design.” Priser fra 649 kr. til 899 kr.
Læs mere her