Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 02/02/11

GANT Rugger

  • Foto: PR-foto Foto: PR-foto
OBS! Butikken er lukket.

Det ærkeamerikanske look går som en rød tråd gennem den nye GANT Rugger-butik, hvor rustikke trægulve og gamle støbejernsmøbler sætter rammerne for de afvaskede chinos og rå kabelstrik på hylderne.

Poloen er tilbage og striberne er i højsædet, når Kronprinsensgade lægger lokaler til Europas første GANT Rugger-butik. Her byder den yngre udgave af det amerikanske tøjmærke GANT på preppy poloer og løse blazere. Collegelooket hænger side om side med den maritime linje At Ease!, hvor solblegede items med blåt, hvidt, rødt og stribet spædes op med orange toner.

Inspirationen til butikkens indretning er hentet i GANTs grundlæggers kontor. Det afspejler sig blandt andet i de to prøverum, hvor det ene minder om en hall, komplet udstyret med Stars and Stripes og dørtelefon på væggen, mens det andet er indrettet som et lille badeværelse, med håndklæder, fliser og en håndvask. En gammel symaskine midt i lokalet refererer til mærkets stærke håndværkstradition og her skal kunderne på sigt have mulighed for at få påsyet personligt broderede monogrammer.

For at skabe nærhed til kunderne er butikken ikke udstyret med en disk, der adskiller kunderne og personalet. Og det er den samme afslappede stemning, der går igen i mærkets farvepalet og casual bomuldsmaterialer.

Hvad: Ny tøjbutik til mænd
Hvor: Kronprinsensgade 16, København K
Hvornår: Mandag - torsdag 10-19, fredag og lørdag 10-16

Læs også:

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.