Second er en kælderbutik på Østerbrogade, der udelukkende forhandler brugt tøj.
Alt tøjet i butikken er designertøj, der er blevet taget i kommission, og selv om der typisk kun hænger én af hver slags i butikken, så er det faktisk ganske overskueligt at danne sig et overblik over butikkens udvalg. Det er blandt andet tilfældet, fordi tøjet hænger sorteret efter farver og typer, så cremefarvede bluser får følgeskab af skindjakker i douche nuancer, mens lange, paillet-glimtende festkjoler har en sektion for sig selv.
Læs også:
Blandt de mærker, som butikken tager imod og forhandler, er Stine Goya, Alexander Wang, Isabel Marant, Marc Jacobs - som de ofte har en del sko fra, samt Malene Birger, Rick Owens og See By Chloé.
Hvad: Second
Hvor: Østerbrogade 126, København Ø.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 10 til 18 og lørdag fra 10 til 15.