Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 11/08/10

Fra porno til Prag

  • Foto: Bjarke Ørsted Foto: Bjarke Ørsted
Verdens ældste pornobutik Blue Movie er blevet forvandlet til vintagebutikken Prag. Butikken er inspireret af second hand-butikker fra storbyer som Berlin og New York, og butikken bliver en af Københavns største vintagebutikker.

I pornobutikken Blue Movies tidligere lokaler slår vintagebutikken Prag tirsdag den 17. august dørene op for første gang. Åbningen bliver fejret med stil, og alle københavnere er inviteret til at gå på jagt i fortidens tekstile skattekammer. Aftenen vil byde på rom&cola, livemusik og DJ og hele aftenen vil der være 10% åbningsrabat.

Siden verdens ældste pornobutik måtte dreje nøglen om i marts, er der sket store forandringer i butikslokalerne. Kunstnerkollektivet We Do Voodoo har stået for butikkens visuelle identitet, men man vil stadig kunne finde gamle minder fra den tidligere butik. Da Blue Movie lukkede efterlod de nemlig en samling af gamle erotiske bøger, så underholdningen skullle også være sikret for de medbragte kærester.

Prag kan i sine store lokaler udbyde et stort udvalg af tøj, sko og accessories i både pallietter, silke, denim og læder. Derudover sælger Prag også specialfremstillede smykker og strutskørter, og for ejeren Katrine Prag er det vigtigt, at hendes varer er til at betale. Derfor lover hun at priserne ikke bliver skyhøje.

Hvad: Åbningsreception i Prag
Hvor: Prag, Vesterbrogade 98A
Hvornår: 17. august fra kl. 17-21

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester