De fornuftige husker at smørre lækker solcreme på kroppen, når sommeren først kører på højtryk. Men alt for mange glemmer læberne, som ellers har tendens til at blive mørkerøde, ru og skoldede i den varme sol og den tørre sommervind.
AOK guider dig til fem lækre lip balms og pomader, som du kan have med i tasken, når du skal på stranden, eller i håndbagagen, hvis du skal på ferie og har en længere flyvetur foran dig. Air-conditioning er nemlig heller ikke din ven, når det gælder hudens vælvære.
Se de skønne lip balms her.

Denne lip balm er plejende og blødgørende luksus til dine læber, og kan også med fordel anvendes som SOS-salve til smårifter, ru neglebånd, tør eller hård hud.
Rudolph Care Lip Balm kan bl.a. købes hos Sense of Beauty og koster 195 kroner.

Lip Balm Rose fra Tromborg er en delikat læbebalsam med shea butter, aloe vera og orange olie - og det kønneste, blide perlemorsskær i sart rosa.
Kan købes hos bl.a. Greenskin og Symbiose og koster 75 kroner.

Græske Korres Lip Butter SPF 15 findes i fem forskellige nuancer, og ingen af dem indeholder parabener, mineralolie, silikone, propylene glycol eller ethanolamine.
Læbepomaden koster 75 kroner og kan bl.a. køes i Illum.

Ole Henriksens lækre læbebalsam SPF 15 er både fornyende og blødgørende med sit indhold af salicylsyre, kakaosmør og blomstervoks og giver et smukt, glossy look uden at fedte.
Den kan købes i Illum og koster 140 kroner.

Cliniques sol-stick er for dig, der ingen chancer tager. Med en solfaktor på 45 er den perfekt til beskyttelse af læber, næse og området om dine øjne, hvor huden er ekstra sart.
Køb den i Magasin for 145 kroner.