De fem nye mærker, der flytter ind ved siden af blandt andre Cheap Monday, og som du for fremtiden kan shoppe i Weekday, er:
Tre svenske designere; nemlig Carin Rodebjer, Örjan Andersson and Ann-Sofie Back. De to sidstnævnte er nært relaterede til Weekday, Örjan Andersson som medstifter og Ann-Sofie Back som Creative Director for Cheap Monday.
Og så er der også blevet plads til designeren Christophe Lemaire, samt den belgiske designer Cedric Jaquemyn, hvis allerførste kollektion blev forhandlet i Weekday via et samarbejde med The Antwerp Fashion Academy.
Der ligger flere af de svenske kædeforretninger i København - en i Vestergade og en på Amagertorv, og butikkerne er kendt som et godt sted at gå hen, hvis man gerne vil forsynes med hverdagstøj til overkommelige priser, jeans, kjoler og accessories.
I butikkerne finder du både Weekdays egne mærker samt skandinaviske designere, vintagetøj - og nu altså også fem nye mærker, der lander i butikkerne den 23. august 2012.
Hvad: Fem nye designere i Weekday
Hvor: Udvalgte butikker - herunder den på Amagertorv 33, København K.
Hvornår: Rammer butikkerne 23. august 2012
