Du kan være med, når modemagasinet ELLE 12. marts bytter kontorlokalerne ud med Illums stueetage.
Hele redaktionen rykker ind midt i parfume- og chokolade-afdelingen, så du både kan få indblik i, hvad der er i vente på modefronten i foråret, hvor henne du finder de fedeste outfits til billige penge, og hvordan du nemmest kommer til at se forårslækker ud.
Redaktionen indtager Illum fra klokken 10 til 18, så kom ind og få en lyserød drink, lyserødt skumslik, tips til dine sommerkøb og få lavet din helt personlige ELLE-forside.
Program for dagen:
Kl. 14: Årets 10 bedste køb. ELLEs budgetshopper, Mie Juel, har fundet forårets 10 bedste køb - uden at du sprænger budgettet.
Kl. 15: Få lavet din helt egen ELLE-forside. Få taget dit billede, så ELLEs AD'ere kan sætte dig på din personlige ELLE-forside.
Kl. 16: ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., giver dig sine tips til at blive forårsskøn og afslører, hvad hun altid har i makeuppungen.
Kl. 17: Forårets tendenser. ELLEs moderedaktør, Sille Henning, fortæller om forårets tendenser og giver dig indblik i de køb, hun planlægger at gøre.