Føj til favoritter Del Send
Shopping | 23/11/17

Drop forbrugsfesten: Hel københavnergade sætter priserne op til Black Friday

  • Foto: PR Foto: PR
Saxogade på Vesterbro gør op med Black Friday med modsvaret Kind Week og Kind Friday, hvor forbrugsfesten vendes på hovedet.

Ikke alle har taget den amerikanske forbrugsfest Black Friday til sig. På Vesterbro, nærmere betegnet i Saxogade, har man vendt konceptet på hovedet og omdøbt dagen til Kind Friday.

Sidste år var første gang Saxogade holdt Kind Friday, som i korte træk går ud på at markere, at forbrugerne har et valg. Derfor var der ingen rabatter i butikkerne, men derimod havde de sat priserne op, så de ekstra penge kunne gå til værestedet »Gang i Gadens« julefest.

»Vi oplevede stor opbakning på tiltaget sidste år, fordi mange trods trangen til gode tilbud og muligheden for at spare penge er trætte af det voldsomme forbrugscirkus og den egoisme det symboliserer. Alligevel ryger de med på tendensen, fordi der ikke er andre valg. Men vi tilbyder modsvaret – og i år i en meget større målestok end sidste år,« fortæller Julie Takla Helsted, leder af Saxogade, Københavns sociale handelsgade på Vesterbro.

Læs også: Guide: Her kan du spare penge på Black Friday

Tanken med den omvendte Black Friday er nemlig at give de penge, som man ellers have »sparet« på Black Friday til dem eller de områder, som har brug for det, i stedet for at købe mere til sig selv.

I år støtter endnu flere op om det nye koncept Kind Friday på Saxogade, og allerede i ugen op til, er der masser af aktiviteter under navnet Kind Week, som kulminerer med Kind Friday fredag 24. november.

Det betyder, at alt i Saxogade koster enten mere end normalt eller der doneres procenter af prisen, hvorefter alt overskud går til projekter og aktiviteter for udsatte mennesker.

Læs også: Guide: Her kan du gå på julemarked i København

Det sker i Saxogade 24. november

- Saxogade inviterer til fællesspisning i gaden på Cafe Sonja kl. 18-21, hvor kokken Magnus Sonne, kendt fra Go´Morgen Danmark har sammensat en menu og kokkererer i køkkenet sammen med Sonjas personale.
- Saxogade omdannes til en kærlighedsgade. Der vil være hjerter med kærlige budskaber i hele gaden og på Istedgade, som er lavet af brugere af  værestedet Gang i Gaden
- Hos »Trykkertøsen« i Saxogade bliver der lavet T-shirts med kærlighedstryk
- Butikken »Heidi & Bjarne« afholder et stort lotteri om en gavekurv med gaver doneret af kendte danske børnedesignbrands til en værdi af 5000 kr. Hele beløbet fra salg af lodder doneres
- Butik »Flid« inviterer til strikkeklub, hvor der strikkes til neonatalafdelingen på Rigshospitalet
- Butikken »Normas« inviterer til en aften om Tove Ditlevsen med Dy Plambeck og Jeanet albeck
- Butikken »Løs Market« donerer en del af salgsprisen på deres populære emballagefri hasselnødder
- Butikken »Plantula« tilbyder gratis økomuld til altanplanter hele ugen

På sigt er tanken at tendensen skal brede sig til hele Vesterbro – sidenhen resten af København.

Se billedserien: Kødbyen i billeder: Fra slagtehal til hipster-hangout

Hvad: Kind Week og Kind Friday
Hvor: Saxogade, København V
Hvornår: 20. til 25. november 2017