Noir og lillesøsteren Bllack Noir holdt sidste weekend lagersalg både lørdag og søndag, men har stadig meget af det eksklusve tøj tilbage. Derfor sælger de danske brands endnu engang ud af det lækre og bæredygtigt producerede tøj til spotpriser.
Brandet kombinerer luksus med fairtade og økologi, og er et af de eneste mærker, der gør social ansvarlighed sexet. Lillesøster-mærket Bllack Noir henvender sig til de lidt yngre øko-bevidste kvinder, med et look som er kantet, eksklusivt og rock'n'roll.
NB. Der modtages kun dankort
Hvad: Noir og Bllack Noir Lagersalg
Hvor: Frederiksholms Kanal 4, Stuen, København K
Hvornår: Fredag den 10. sep. kl. 13-19
Læs også: Find flere lagersalg her
Læs også: Her finder du byens loppemarkeder
Også de danske brand Fnubbu og Afterwear sælger ud af deres varer. Bag Fnubbu står designeren Signe Møller Jensen, og tøjets stil er feminin, glad og holdt helt i naturlige materialer som uld, silke og bomuld. Grundstenene i hendes designs er farver og luksus.
Afterwear designer lingeri i silke, bomuld, uld og viskose, og undertøjet er sensuelt, drømmende og afslappet i lækre tekstiler og snørebånd i sarte farver.
Til Fnubbus og Afterwears fælleslagersalg tages der både imod dankort og cool cash.
Hvad: Fnubbu og Afterwear lagersalg
Hvor: Skt. Marcus Plads 12, 1.tv, Frederiksberg C
Hvornår: Torsdag den 9. september kl. 15-19