Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 13/02/13

De fem vintagebutikker

  • AOK tager dig med på skattejagt i fem af byens vintagebutikker, hvor brugt er lig med smukt. Her er det Time’s Up Vintage i Krystalgade. Foto: PR

    AOK tager dig med på skattejagt i fem af byens vintagebutikker, hvor brugt er lig med smukt. Her er det Time’s Up Vintage i Krystalgade.

    Foto: PR
AOK viser dig vejen til fem københavnske vintagebutikker, der håndplukker antikke selskabskjoler, bevaringsværdigt vintagetøj og perler fra fordums tid.

Décor

Rømersgade 9
1362 København K

Vogues vintageanbefaling

Foto: Carolina Segre Høyer

Vintage er et velkendt begreb blandt vinkendere, der bruger betegnelsen for særdeles gode vine. På samme måde dækker betegnelsen vintage over tøj fra tidligere årtier, der er usædvanligt godt udført, og som er lavet i tidløse snit, der gør tøjet værd at bevare.

I Rømersgade finder du en helt konkret manifestation af, hvad det vil sige, når tøj er »vintage«. Her ligger Décor, der både er en tidsrøvende skattekiste for garvede vintageshoppere, men som også er et godt sted at få sin første vintageoplevelse, hvis man endnu ikke er blevet bidt af vintagebølgen. Décor, der er blevet fremhævet som en butik, man bør besøge af Vogue, er nemlig et eventyrligt virvar af pelse, perlebesatte pandebånd, klassisk fransk couture og balkjoler, der daterer helt tilbage til 1850.

Décor kræver tid, men hvis du har det, kan du grave dig frem til bijouteri fra 1920erne og finde ægte vintageguld i form af smukke kjoler og vintagedesignertasker.

Hvad: Décor
Hvor: Rømersgade 9, Kbh. K.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 12 til 18 og lørdag fra 10 til 16.

Time’s Up Vintage

Krystalgade 4
1172 København K

Kældervintage i Krystalgade

Foto: PR

Med en veludviklet fornemmelse for vintagetøj og med et særligt blik for tidens tendenser er Time’s Up Vintage mere fremsynet end bagudskuende. Af samme grund bliver butikken hyppigt besøgt af byens stylister, såvel som af danske og internationale designere, der lægger vejen forbi kælderbutikken i Krystalgade for at hente inspiration fra tidligere tiders design og tendenser.

Folkene bag Time’s Up Vintage håndplukker en blanding af flamboyant, tidløst og bevaringsværdigt vintagetøj fra mærker som Versace, Chanel og Valentino, men også fra relativt ukendte mærker. Og i sin helhed emmer butikkens udvalg af lige dele nordisk enkelthed, vovet glamour og fokus på kvalitet. Butikken ligger lidt gemt væk, men hvis du stiller dig med ryggen til Hovedbiblioteket og derefter går omkring tyve skridt til højre, så finder du den på modsatte side af gaden.

Hvad: Time’s Up Vintage
Hvor: Krystalgade 4, Kbh. K.
Hvornår: Mandag til torsdag fra 11 til 18, fredag fra 11 til 19 og lørdag fra 11 til 16.

FN92 Vintage

Larsbjørnsstræde 6, kl. th
1454 København K

Kjolernes underverden

Vintageblogger Pia Storm har udpeget FN92 Vintage som ét af de bedste steder i byen at købe smukke vintagekjoler. Foto: Carolina Segre Høyer

I Larsbjørnsstræde finder du en trang kælderbutik, der er et veritabelt eventyrland, når det gælder vintagekjoler. I takt med at flere og flere genbrugsbutikker er blomstret op over hele byen, så har FN92, som butikken hedder, nemlig fundet sin egen lille vintageniche i salg af antikke brudekjoler.

I butikken hænger de smukke elfenbensfarvede, råhvide og hvide brudekjoler på rad og række med årstal, der ofte ligger et århundrede eller mere tilbage i tiden. Det er imidlertid også muligt at købe farvede festkjoler, som der altid er omtrent 100 af i butikken.

Da langt de fleste af butikkens kjoler stammer fra Beverly Hills i USA, vil der med stor sandsynlighed ikke være andre, der har den samme kjole på, uanset hvor du skal til fest. Og så er fællesnævneren for de mange kjoler i FN92, såvel som for al god vintage, at de er i god kvalitet, hvilket betyder, at kunststoffer er bandlyste.

Hvad: FN 92
Hvor: Larsbjørnsstræde 6, Kbh. K.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 11 til 18 og lørdag fra 11 til 16.

Carmen

Larsbjørnsstræde 7
1454 København K

En smuk sag i latinerkvarteret

Vintageblogger Pia Storm har udpeget Carmen til et af de bedste steder at købe vintagekjoler i København. Foto: Carolina Segre Høyer

Carmen i Larsbjørnsstræde forhandler urimeligt meget lækkert vintagetøj. klassiske solbriller, antikke ringe med store sten og smukt forarbejdede pelse.

I butikken hersker et kreativt kaos, og der kan snildt gå ti minutter, før du har nået at bladre gennem tøjet på et enkelt stativ. Og falder du undervejs i snak med ekspedienten om en særligt fin nederdel, eller i staver over butikkens udvalg af smykker, kan der hurtigt forsvinde en halv time, uden at du har rykket dig mange centimeter.

Carmen sælger primært vintagetøj og forskellige former for sko, tasker og andre accessories til kvinder, men der er også en lille afdeling med herretøj, der gør Carmen et besøg værd. Som et af butikkens særlige kendetegn har Carmen desuden en kiste fuld af fine papirskugler i alle regnbuens farver, der er hentet hjem fra Paris, som både er dekorative som vinduespynt eller som uro på børneværelset.

Hvad: Carmen
Hvor: Larsbjørnsstræde 7, Kbh. K.
Hvornår: Mandag til torsdag fra klokken 11 til 18, fredag fra 11 til 19 og lørdag fra 10 til 17.

Kongens Klæ’r

Rosenborggade 10
1130 København K

Tidsrøveren ved Kongens Have

Foto: Nikolai Linares

Et par trin under gadeplan i Rosenborggade 10, og med vinduer, der kun lige stikker op over fortovet, ligger en af byens ældste vintagebutikker. Kongens Klæ’r, som butikken hedder, er en lille aflang tidslomme, der er fyldt med tøj fra de glade tressere, læderstøvler fra halvfjerdserne og festkjoler fra firserne. Udvalget er stort, men overskueligt inddelt, så bukser hænger med andre bukser og så fremdeles.

I Kongens Klæ’r vil du sandsynligvis støde på enkelte uslebne diamanter, som kun trænede vintageshoppere kan se potentialet i, men der hænger primært lettere tilgængeligt vintagetøj, som for eksempel pangfarvede blazerjakker og tynde sommerkjoler på butikkens stativer. Kongens Klæ’r ligger lige ved Kongens Have, og er blevet fremhævet som et af de bedste steder at købe vintage på en af landets største modeblogs, Anywho.

Hvad: Kongens Klæ’r
Hvor: Rosenborggade 10, kld., Kbh. K.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 12 til 17:30 og lørdag fra 12 til 15.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Foto: Ikke oplyst

Stig Skovlind på Copenhagen Songwriters Festival

Stig Skovlind på Copenhagen Songwriters Festival

Foto: Ikke oplyst

Mathias Heise Quadrillion til Lyngby Live

Mathias Heise Quadrillion til Lyngby Live

Foto: Ikke oplyst

Stig Skovlind på Bjergtrolden i Roskilde

Stig Skovlind på Bjergtrolden i Roskilde

Foto: Ikke oplyst

Soulful Tuesday på Mojo Blues Bar med Mathias Heise Quadrillion

Mathias Heise Quadrillion på Mojo

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester