Annika Kumari og Pernille Greibe kommer henholdsvis fra en baggrund på Konservatorskolen og et job som sygeplejerske. Butikken sælger både voksen- og børnetøj, der præsenteres i to hyggelige rum, som et rent mekka at gå på opdagelse i.
I børneafdelingen er tøjet opdelt i drenge- og pigetøj ordnet efter alder fra 0-12 år, og på gulvet står fletkurve med tilbehør og en legetøjsbarnevogn i træ. Det er udelukkende mærkevarer, og der findes alt fra Bon Point, Katvig, Heartmeade, Diesel, Freoli, Rohde og Søstjernen.
Ticket to Heaven-flyverdragter fås til omkring 400 kr., og OshKosh-dragter koster omkring 150 kr., men man finder også dragter i den mere luksuriøse ende i mærkerne Ver de Terre og Søstjernen til op til 600 kr. Sko og støvler koster mellem 80 og 200 kr.
Butikken er lys og indbydende med et blidt soundtrack af elektronisk velværemusik. Butikken tager tøjet i kommission i 2-3 måneder og deler fifty-fifty med kunden.
Greibe og Kumari
Nordre Frihavnsgade 60
Tlf.: 35 55 16 61
Åbningstider: man-fre 11.00 – 17.30, lør 10.00 – 14.00