Hun har lært tv-seerne at lave hindbærlagkage og kransekage i den bedste sendetid på DR. I 16 år havde hun cafeen i Glyptoteket, og nu kan slikmunde og kageelskere også købe hendes kager med hjem. I august 2011 åbnede Mette Blomsterberg en kage- og dessertbutik i eget navn i Grønnegade ved siden af hælebaren på samme side som den eksklusive skobutik Kassandra ligger.
Her er intense chokoladekager, tærter med årstidens frugter, fnuglet og sødmefuld fragilité. Priserne begynder ved små 30 kroner, så tag den store portemonæ med. De små runde hindbærsnitter er mild sukkerlykke og hindbærrus i hver eneste bid.
Foruden kagerne, sælger Blomsterberg også søde sager som usaltede pistacienødder, frysetørrede hindbær og andre specialiteter.
Vil du kreere dine egne kager hjemme i køkkenet, kan du købe enkle bageredskaber og udvalgte ingredienser som polynesisk vanille, kakao og glykoser (flydende sukker, red.).
I Grønnegade kan du også
- købe sushi med hjemme eller spise hos Green Sushi
- købe økologisk hudpleje og make-up uden tilsætningstoffer hos Pure Shop
- spise hos Fabio Paparazzi, hos Restaurant Grønnegade, La Vechia Signora
- købe tøj i Rue Verte, Urban Factory, Munthe plus Simonsen,
- købe kaffe og chokolade hos Amokka
- købe lækkert lingeri hos Anne Sax
- købe papirvarer hos Ordning & Reda
- få en herreklipning i Frisørsalonen
- købe sko med røde såler hos Christian Louboutin
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.