Den fashionable eksbaronesse Caroline Fleming, der er kendt som vært på den danske udgave af tv-programmet Topmodel, og for sine afsluttede forhold til den britiske milliardær Rory Fleming og fodboldspilleren Nicklas Bendtner, sælger ud af sit tøjskab. Det sker til et særligt shoppingarrangement, som finder sted fra den 26. til 29. maj i Gothersgade 101.
Caroline Fleming vil selv være til stede til arrangementet, hvor hun vil signere sin strømpekollektion "Beautiful legs by Caroline Fleming".
Læs også: AOKs store lagersalgsguide
Tøjsalget er arrangeret af kundeklubben Fashionistas, der tidligere har sat skuespillerinde og tv-vært Christiane Schaumburg-Müller O'Connors tøj til salg.
Fashionistas vil servere champagne, mens du går på opdagelse i Caroline Flemings velassorterede klædeskab, der blandt andet indeholder sko, tøj og tasker fra Chanel, Christian Louboutin, Chloé, Heartmade, Pureheart, By Malene Birger, Lanvin, Marni, Prada, Matthew Williamson, Sans, Noir, Alberta Ferretti og mange andre mærker. En del af overskuddet bliver doneret til velgørenhed.
Du kan tilmelde dig Fashionistas kundeklub på deres hjemmeside.
Hvad: Caroline Fleming sælger ud af sit klædeskab
Hvor: Fashionistas, Gothersgade 101, Parterre, København K.
Hvornår: 26. maj fra klokken 12 til 17, 27. og 28. maj fra 16 til 19 og 29. maj fra 12 til 17.