Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 07/08/17

Atelier Faded Flowers

  • En ny blomsterbutik i Antonigade i indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika. Foto: Asger Ladefoged

    En ny blomsterbutik i Antonigade i indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika.

    Foto: Asger Ladefoged
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  • En ny blomsterbutik i Antonigade i Indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika. Her er det ejeren Rikke Levin. Foto: Asger Ladefoged

    En ny blomsterbutik i Antonigade i Indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika. Her er det ejeren Rikke Levin.

    Foto: Asger Ladefoged
  • En ny blomsterbutik i Antonigade i indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika. Foto: Asger Ladefoged

    En ny blomsterbutik i Antonigade i indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika.

    Foto: Asger Ladefoged
Lille blomsterbutik i Antonigade har fokus på tørrede blomster, et poetisk udtryk og lang levetid.

I et lille lokale i Antonigade ligger Atelier Faded Flowers. Et fint univers, hvor de tørrede blomster er i fokus.

Her har Rikke Levin specialiseret sig i buketter, opsætninger og dekorationer af tørrede blomster. Hun har en fortid som designer i tøjbranchen, men har fra barnsben været fascineret af de tørre blomster.

»Jeg har boet i Kenya og Tanzania i mange år som barn, og der startede det. Her forelskede jeg mig i protea-blomsterne. Når de tørrer, bibeholder de nogle fantastiske blomsterstrukturer, og derfor er den et vigtigt element i mange af vores buketter og dekorationer. Det har samtidig været et studie i, hvad der tørrer fint op, og hvilke sorter der egner sig bedst til tørring«, fortæller hun.

Se billederne: Sådan ser blomsterne ud hos Atelier Faded Flowers

Fascinationen af tørrede blomster og ideen om mere bæredygtighed og længere levetid er nu blevet til Atelier Faded Flowers.

En ny blomsterbutik i Antonigade i indre København sælger tørrede blomster - blandt andet importeret fra Sydafrika. Foto: Asger Ladefoged

Når man kommer ind i butikken, føles det som et andet univers. Mange af blomsterne er nærmest smukkere, når de er tørret og udvikler et nyt og lidt mere dramatisk udtryk. Det er på en og samme tid dunkelt, men samtidig smukt, æstetisk og virkelig flot.

Ikke bare en visnet buket

Der er stor forskel på tørrede blomster, og blomster der får lov til at stå og visne af sig selv.

»Når blomsterne visner, så bevares strukturerne ikke særlig godt, og de krøller sammen. Når de er tørret, kan man bedre se strukturen, og man kan styre, hvordan den vil se ud. Når man tørrer den hængende forsvinder væsken langsomt, og den bevarer sin struktur. Nogle gange kan jeg også tørre dem stående, hvis de skal hænge mere«, fortæller Rikke Levin og understreger, at det tager tre uger for blomsterne at nå den perfekte struktur.

Rikke Levin tørrer selv sine blomster i butikken. Mange af blomsterne er importeret fra Afrika.

Priser fra 150 kr.

De sprøde buketter fås i forskellige udgaver. Priserne starter ved 150 kr. for en såkaldt wall hanger, der er en bundet buket designet til at hænge på en dør eller et søm på væggen. Herefter bevæger priserne sig op, og man kan få store dekorationer og installationer helt op til en pris på 8.000 kr.

Man kan sammensætte sin egen buket eller vælge en færdigbundet buket. Man kan også medbringe sin egen vase, så buket og vase matcher. Er man til det friske, så kan der også købes enkelte, friske buketter, hvor nogle af blomsterne vil tørre flot op, så man på sigt selv kan samle sig en tørret buket. Man kan også købe specialdesignet keramik til sine blomster, som Rikke Levin har skabt i samarbejde med keramikvirksomheden Würtz.

Blomster i is

Skal der ske noget helt ud over det sædvanlige, så kan Rikke Levin også levere en buket i en isskulptur. Her er en frisk blomsterbuket støbt ind i en stor, glasklar isblok, hvilket ser både brutalt, smukt og virkelig eventyrligt ud, og som man måske bedst kan forestille sig i en scene fra »Snedronningen«.

Køber man blomster i Atelier Faded Flower, slipper man for at se sin blomsterbuket synke sammen til en kompostbunke. Her kan man faktisk have sine blomster til evig tid.

Butikken har åbent hver fredag kl. 10-17 og efter aftale på tlf. 28 70 60 95.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester