Føj til favoritter Del Send
Shopping | 17/06/16

AOK's store guide til byens loppemarkeder

  • Foto: Rita Blå's Lopper Foto: Rita Blå's Lopper
  • Foto: PR fra Rita Blå'a Lopper Foto: PR fra Rita Blå'a Lopper
  12  

Når Københavns pladser og haller fyldes med boder og stande, kan du finde gamle møbler, smykker, tøj og meget mere. AOK giver dig her en guide til nogle af byens bedste loppemarkeder. Følg med her, vi opdaterer løbende.

Kender du til et loppemarked, du bare må dele med AOKs læsere, så send en mail til: gife@berlingskemedia.dk.


Hvad: Veras Market
Hvor: Under Bispeengbuen, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Sæsonstart 3. april 11-16 og til og med d. 6 november, første søndag i måneden.
På Veras Market finder du et stort udvalg af fint genbrugstøj blandt de 50 stande markedet består af. Ud over diverse shoppefund består markedet også af et loungeområde med søndagstoner leveret af Sound of Copenhagens artister. Læs mere her.


Hvad: Loppetorv på Frederiksberg
Hvor: Parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus 1, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Fra lørdag den 9. april til og med den 15. oktober 2016 kl. 9-15
Loppemarkedet holder til bag Frederiksberg Rådhus fra midten af april til midten af oktober. Her bliver der solgt meget mere tøj end på noget andet loppemarked i byen.
Læs mere her.


Hvad: Loppelunden
Hvor: Lundebakken 1, 2400 København NV
Hvornår: Fra søndag den 17. april til 9. oktober fra kl. 10
Loppelunden er et forholdsvis nyt loppemarkede som åbnede 19. april 2015 ved Emdrup Station. Loppemarkedet sætter fokus på det moderne fænomen upcycling, som handler om at få gamle produkter lavet om til ny brugskunst. Læs mere her


Hvad: Sommermarkedet på Carlsberg
Hvor: TAP1, Pasteursvej 49 til 59, København V.
Hvornår: Fra søndag den 12. april til søndag 4. oktober mellem kl. 10-16
Hele sommeren er der hver søndag udendørsmarked ved TAP1 på Carlsberg-grunden. Markedet er placeret under et stort halvtag, og er som det eneste af sin slags overdækket og dermed skånes stadeholdere og gæster for det danske sommervejr. Gratis entre. Læs mere her.


Hvad: Rita Blå's Lopper
Hvor: Kbh Volume; Enghavevej 80-82
Hvornår: Den 11. juli, den 14. august og den 11. september kl. 12-17
Rita Blå's lopper er et af de mere hippe loppemakeder, hvor du virkelig kan gøre et kup i den modebevidste retning. Loppemarkedet den 17. april i Kbh Volume er i den gamle sporvognsremise, og det næste den 8. maj rykker udenfor på boulevarden, hvor du kan finde Rita Blå's Lopper fremover. Læs mere her.


Hvad: Loppemarked i Ravnsborggade
Hvor: Ravnsborggade, 2200 København N
Hvornår: Søndag d. 13. marts, d. 12. juni og d. 20. november kl. 10-16
Den hyggelige gade på Nørrebro fyldes med lopper.


Hvad: Onkel Dannys Loppemarked
Hvor: Onkel Dannys Plads, København V.
Hvornår:
Søndag den 19. juni og 10. juli kl. 10-16
Vintagetøj, hatte, børnetøj, klassiske marskandiservarer, kitsch og kunst. Læs mere her.


Hvad: Pumpehusets Loppemarked
Hvor: Studiestræde 52, 1554 København
Hvornår: Søndag den 5. juni og fremover hver den første søndag i måneden resten af sommeren.
Her kan du bl.a. shoppe nyt tøj til garderoben, hjemmet eller pladesamlingen. Læs mere her.


Hvad: Skibbroens Loppemarked
Hvor: Skibbroen 1z, 2450 København SV
Hvornår: Lørdag og søndag den 27. og 28. august kl. 10-18
Langs Skibbroens kaj vil der være 100 retro, vintage, genbrugs og kunsthåndsværk boder. Samt Skibbroens Food Truck Market, Projekt Hjemløs, koncerter, børneteater, spooken word og kajhygge blandt husbådene. Læs mere her.


Hvad: Københavns Loppetorv på Halmtorvet
Hvor: Halmtorvet, København K.
Hvornår: Hver lørdag i perioden fra 9. april til 29. oktober fra kl. 9 til 16.
Hver lørdag i løbet af sommeren kan du gøre gode loppefund på Vesterbro, når Halmtorvet fyldes med ting og sager.


Hvad: Loppemarked på Bryggen
Hvor: Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18
Hvornår: Sidste lørdag i hver måned fra den 24. april kl. 10-17. Næstegang den 19. juni og 17. juli.
Udendørs loppemarked langs kajen på Islands Brygge med 150 stader. Læs mere her.


Hvad: Kræmmermarked på Bellahøj
Hvor: Hvidkildevej 66, 2400 København NV
Hvornår: Fredag den 15. april kl. 11-22, lørdag den 16. april kl. 10-22 og søndag den 17. april kl. 10-20.
Der vil være omkring 475 stande at gå på opdagelse i, så der bliver rig mulighed for at prutte om prisen og gøre en god handel med de mange kræmmere.


Hvad: Vanløse Torv loppemarked
Hvor: Vanløse Torv, Vanløse
Hvornår: Hver lørdag fra klokken 10 til 16 fra marts til oktober.
Loppemarkedssæsonen på Vanløse Torv startede den 26. marts. Herefter er der loppemarked hver lørdag fra klokken 10 til 16.


Hvad: Loppemarked i Studenterhuset
Hvor: Studenterhuset, Købmagergade 52, København K.
Hvornår: Første lørdag i hver måned fra klokken 11 til 16.
Shop loppefund, støt en studerende og drik billig kaffe, når Studenterhuset holder indendørs loppemarked den første lørdag i hver måned.


Hvad: Vedbæk loppemarked
Hvor: Vedbæk Stationsvej 20A, Vedbæk
Hvornår: Hver søndag fra den 4. april kl. 9-14


Hvad: B&W Loppemarked
Hvor: Gl. B&W Skibsværft, Refshalevej 163, port 25
Hvornår: Lørdag og søndag i lige uger fra klokken 10 til 16 til og med december
Loppetæmmere og møbelkræmmere har fyldt 4000 km2 af B&Ws gamle domæne på Refshaleøen med masser af 50'er og 60'er møbler, kunsteffekter og dimser og dippedutter. Der er gratis adgang og kaffe. Bus 40 kører dertil, og der er gule striber, som viser vej. Gratis entre.


Hvad: Københavns Loppemarked
Hvor: Den Blå Hal, Amagerbanen 9
Hvornår: Hver weekend året rundt, lørdag og søndag fra klokken 10 til 16.
Hver weekend er der fyldt op med nye varer i Den Blå Hal, hvor man kan gøre sig et kup blandt nips, møbler, tøj, kunst og bøger. Loppemarkedet har over 100 stande og der koster 10 kroner i entré.


Hvad: Svalernes Loppemarked
Hvor: Nattergalevej 6, København
Hvornår: Hver lørdag fra klokken 10 til 15, dog sommerferielukket hele juli.
Cirka 30 frivillige arbejder ugen igennem med at indsamle, modtage og sortere de bedste ting til loppemarkedet, så du kan komme og gøre et godt køb hver lørdag, samtidig med at du støtter Svalernes arbejde for at hjælpe fattige kvinder og børn i Bangladesh og Indien.


Hvad: Spejdernes Genbrug
Hvor: Havremarken 10, Farum
Hvornår: Første lørdag i måneden fra klokken 10 til 13.
2.000 kvadratmeter indendørs loppemarked, hvor der er gratis adgang samt gratis kaffe og rundstykker i den første time. Loppemarkedet er drevet af frivillige og alt overskud går til socialt arbejde i både ind- og udland.


Hvad: Furesøens loppemarked
Hvor: Rådhustorvet ved Farum Bytorv, Farum
Hvornår: Hver søndag klokken 9-14 i perioden sidste søndag i april til sidste søndag i september
Med mere end 100 stande er Furesøens loppemarked et hyggeligt sted at gå på loppejagt uden for København. Loppemarkedet holdes helligt, og man kan derfor ikke finde nye ting eller madvarer - kun loppefund finder frem til staderne her.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

grå marked på buddingevej ??

skam jer , dér er man ved at bygge en Kvickly-butik siden sidst sommer

 

Loppefolket

Vild med loppemarkeder og genbrug ? Kig med på "We like genbrug" på facebook.

 

'Det Hyggelige Loppemarked i Vanløse

LØRDAG 20 August 2011 - 10.00-16.00

Vi gentager successen fra sidste år og tømmer vores kældre, skuffer og skabe, og sætter det hele til salg i genbrugens navn. Du kan finde alt fra gamle LPer, Hi-Fi, smukt tøj til 20,- per del, nips og andre gode sager, til en billig billig penge

Du kan finde os på den store græsplæne på Guldagervej i Vanløse - Vi ses!

 

Loppemarked Drejøgade

Kig forbi loppemarked på Drejøgade, KBH Ø
d. 25 Juni
Du finder det i gården ved Andelsforeningen Hesseløgaard
Indgang til gården ved nr. 19

 

Loppemarked med havudsigt

I Dronningmølle, mellem Hornbæk og Gilleleje, er der loppemarked hver søndag kl. 10 - 14 fra den 26. juni til og med den 7. august.
Kom til sø og strand, husk badetøj eller find det mellem de spændende ting påloppemarkedet med udsigt over Øresund og Kullens blå siluet.

 

Hotel Pro Forma holder lagersalg!

Fra Hotel Pro Formas forestillinger gennem de seneste 25 år finder du neonforklæder, gennemsigtige årer, japanske kimonoer, selvstændigt undertøj, jakkesæt af emballagematerialer, sko, støvler, sælskind, selvlysende madonnafigurer, rottefælder, glasbeholdere, spejlstænger og meget mere.

Nu kan alle disse ”mærkevarer” ses og købes i Hotel Pro Formas atelier på Amager fra fredag d. 6. maj – mandag d. 9. maj. Se mere www.hotelproforma.dk

 

Spejdernes genbrug i Farum

Det bedste loppemarked finder man her:
Spejdernes Genbrug
Havremarken 10
3520 Farum
De har åbent den første lørdag i måneden fra kl. 10-13. Der er kun brugte ting og sager og alt er systematiseret og ordnet. Man kan købe alt undtagen hårde hvidevarer.

 

Ravnsborggade Loppemarked

er lige om lidt - nemlig d.13.3.2011 fra 10-16
som altid masser af gode tilbud og sjove indslag fra butikkerne i Ravnsborggade, Sct.Hansgade og Ravnsborg Tværgade...

 

og så er der jo også

JÆGERSBORGGADE LOPPEMARKED
Lørdag den 25. september kl. 10-15
DET BLIVER USTYRLIG STORT!
se mere her på sitet:.
http://www.aok.dk/shopping/jaegersborggade-loppemarked