Riccos kaffe ligger lige rundt om hjørnet i Stefansgade, og her køber jeg altid kaffebønner, som jeg bruger til espresso med rigelige mængder mælk, fremstillet og indtaget hjemme på femte sal hver morgen. For Riccos kaffe har den kæmpe store fordel - udover at bønnerne, som hedder Dolce og som også bruges i kaffebarens egne kaffer - at den har åbent hver eneste dag fra kl. 8-22. Det betyder, at uanset, om der står overarbejde eller for mange aftaler i kalenderen, så kan jeg stadig nå forbi og købe bønner til morgenkaffen. 7Eleven har Øllingegårds gode økologiske mælk, som man kan forsyne sig med døgnet rundt - og således kan man altid indtage morgenkaffen i nattøj.

Jeg køber sjældent take away kaffe eller drikker kaffe på café, fordi jeg synes at priserne er absurd høje, sammenlignet med hvor megen god kaffe jeg kan brygge hjemme i mit køkken for det samme beløb. Men skal jeg have en god kop kaffe i nærheden af kontoret i Pilestræde, går jeg ned til Coffee Factory. 7-eleven har også fairtradekaffe og vælger man machiato får man den form for latté, jeg bedst kan lide; to-tre skud espresso og sammen mængde mælk, som man bruger til en almindelig latté, men i dag er prisen på en 7-Eleven kaffe så høj, at man lige så godt kan gå hele vejen og købe en håndlavet kaffe hos Coffee Factory, som man kan få, som man vil have den.

Café Europa har i mange år haft toptunede baristaer og bruger gode bønner fra Kontra Kaffe, som de er medejere af, men prisen på en dobbelt latte ligger over 50 kroner, og det er lige hampert nok efter min smag.

Bortset fra tynd kaffe, er den gode kaffes værste fjende efter min mening for varm mælk. Mælk må højst blive 60 grader, ellers lugter det af risengrød og er udrikkeligt, og så er kold mælk at foretrække. Espressomaskiner, der ikke bliver renset tit og godt nok, giver også en fæl kaffe. Læs AOKs artikel om Cafe Europa og se, hvor tidligt den åbner

Jeg var langt over 20 år, før jeg begyndte at drikke kaffe, fordi kaffe på landet, hvor jeg kommer fra, er ensbetydende med billig, formalet kaffe fra kaffemaskine i termokander uden mælk.

I dag drikker jeg oftest kun én kop kaffe om dagen: Morgenkaffen. Den skal til gengæld være god, og om aftenen, kan jeg næsten glæde mig til min morgenkaffe næste dag, som jeg drikker i sengen, mens jeg forsøger at vågne. Det er min bedste tid på dagen.

Jeg køber altid hele bønner, og jeg har i så lang tid, jeg kan huske haft en kværn, så jeg selv kan male bønnerne. I mange år drak jeg stærk stempelkaffe med lun mælk, men i dag brygger jeg en tredobbelt espresso-stærk kaffe på en lille kande på komfuret. De fleste kalder sådan en kande for en espresso-kande, men det hedder en moccakande, for damptrykket, som kaffen bliver brygget ved er kun 1-2 bar, hvor en rigtig espressomaskine til flere tusinde kroner brygger ved et tryk på 15 bar.

I lang tid drak jeg Irmas Udvalgte økologiske, fairtrade Mocca i små poser med 250 gram for omkring 30 kroner, men jeg kan også godt lide deres indiske Monsoon Malabar i den fine AA-klassifikation fra den sydindiske kyst, som med mælk næsten får en chokoladeagtig smag.

En dag rev jeg mig og købte kaffebønner i Kontra, hvor jeg fik 250 gram mørkristet RAW espressokaffe til caffé latte til 69 kroner. Jeg kan godt lide, at jeg ved, at kaffen kommer direkte fra farmen, og at jeg kan se på datomærkningen, at den er nyristet. Jeg kan endda se, hvem der har ristet den, for kaffen er også signeret. Kontras Raw Espresso er lidt for mørk og robust på den maskuline facon for min smag. Det cool ved Kontra Kaffe er, at det næsten er som at komme ind på et autoværksted: Her er stålreoler til loftet, masser er gear og maskiner (og kaffe) og ekspedienter med tatoveringer og en kæk bemærkning i ærmet.

Min kaffeglade veninde introducerede mig til kaffehippierne i The Coffee Collective i Jægersborggade. Deres espresso koster en arm - eller omkring 70 kroner for 250 gram - men den smager fantastisk. Tanken om, at kaffebønderne får en stor del af den sum er også en rar fornemmelse. Efter at have købt et par poser nyristet kaffe hos The Coffee Collective, var jeg hooked på nyristet kaffe, der ikke havde ligget i et supermarked i flere måneder. Men Jægersborggade var lidt af en omvej for mig at cykle hver anden uge.

Da Risteriet tilbød en prøve på deres kaffeabonnement, slog jeg til. Og blev hooked. Nu får jeg hver torsdag en sølvfarvet prøvekuvert med 250 gram nyristet kaffe i postkassen. Det er ikke billigt - regn med mellem 900 og 1000 kroner for 12 uger, men det er fantastisk dejligt at fiske nyristet kaffe ud af postkassen hver uge, og det jeg ikke selv kan nå at drikke får venner og familie fornøjelsen af.

Læs mere om Risteriets kaffeabonnement på deres eget website

Kaffen smager endnu bedre, når du kan nyde den i godt selskab og tilbagelænet i en blød sofa. Se her, hvor du finder en sofa i city, eller find din egen yndling på AOKs liste over kaffebarer i city. Se AOKs guide De 5 sofaer i city

Risteriet fik fleste stemmer fra AOKs læsere, da vi kårede Byens Bedste Kaffe i 2009. Se her, hvem konkurrenterne i konkurrencen var. Se alle Byens Bedste 2009