Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 30/09/10

AOK på gaden i indre by - oktober 2010

  • Foto: Cph. Street Style Foto: Cph. Street Style
"Hvad har du på i dag?" - spørger CPH. Street Style hver uge en person i indre by om. Kig med når de fortæller om deres stil.

Se hvem AOKs udsendte spottede i 2009 og 2010

UGE 43: Amanda arbejder for galleri WAS i Kødbyen. Hun bærer (selvfølgelig) sort fra top til tå – farven som mange forbinder med kunstverdenen.

Amanda Bloch, 27 år, Kurator

Hvad har du på?
»Skoene er fra Whyred, jakken er Genbrug fra New York, og tasken og halstørklædet er fra Acne

Hvordan vil du definere din stil?

»Klassisk, casual og enkel, meget sort og minimalistisk. Og vel tidsvarende, inspireret af de trends og tendenser, og hvad der ellers omgiver mig i København.«


PR. Frakke fra Zero + Maria Cornejo hos La Garconne til 7.125 kr.

Hvad har været dine bedste og værste køb?

»Vintage-køb! Der har jeg både gjort de bedste og mest unikke yndlingskøb, og omvendt også de værste, aldrig brugte jeg-retter-det-lige-lidt-til køb.«

Hvad er dine favorit designere og butikker?

»Favoritter er helt klassiske ting som Acne, Hope, Won Hundred, ting fra OAK, Opening Ceremony, COS og Carin Wester. Og så gad jeg godt have flere ting af Stine Goya og Veronica B Vallenes, som jeg syntes har lavet nogle virkelig fine ting.«


PR. Taske fra Topshop til 810 kr.

 Hvas inspirerer dig?

»Ting omkring mig og forskellige sites.«

Hvad har du på din i-pod?

»Lige nu hører jeg Deerhunters nye album »Halcyon Digest«, som er så godt! Desudenden nye Arcade Fire, The Walkmen, LCD Soundsystem, Beach House, Tallest Man On Earth - og selvfølgelig Robyn!

PR. Halstørklæde fra Forever21 til 59 kr.

Har du et favorit-outfit? Hvis ja, hvilket?
»Nej ikke rigtigt – men alt sort bliver hurtigt favoritting!«

Cph. Street style mener...

Sort er den perfekte farve til skulpturelle former og silhuetther, da den fremhæver anderledes skæringer og detaljer og er et godt neutralt modspil.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

UGE 42: Sunjatha Sune er uddannet jurist men har valgt en lidt anderledes vej. Hans stil er preppy men låner samtidig fra amerikansk udendørsstil. 

 
Sunjatha Sune, 26 år, butikschef og musiker

Hvad har du på?
»Huen er fra H&M, cardiganen fra S.N.S Hering, skjorten er fra Gitman Vintage, mine jeans er Levi’s 501 - 1967, og skoene er fra Mark McNairy (Engineered Garments).«

Hvordan vil du definiere din stil?
»Stilfuld men bekvem. Jeg er generelt glad for farver og mønstre, selvom det ikke lige kan ses i dag.«



PR. Skjorte fra Topman til 240 kr.

Hvad har været dit bedste værste køb?
»Mit bedste er vel en gul, mønstret strik-trøje, som jeg købte secondhand for 150 kr. Mit værste må være et par røde Nike Air Force 1, som jeg aldrig har brugt.«

Hvad er dine yndlingsbutikker?
»Henrik Vibskov-butikken er en af mine favoritter, men Our Legacy og Très Bien Shop i Malmö er også helt outstanding.«



PR: Sko fra Mark McNairy hos Très Bien Shop til 2.264 kr.

Hvad inspirerer dig?
»Livet, musik og 80erne.«

Hvad har du på din i-pod?
»Max+1, Vidderna og Ninjas.«



PR. Cardigan fra Topman til 340 kr.

Hvad er din favorit-stil?
»Alt som minder mig om Miami Vice.«

cph. street style mener...
Stilen, som er den mest hypede trend i lang tid, er inspireret af mænd med fuldskæg, ternede skorter, grove arbejdsstøvler og vandrings-rygsække fra de skovrige, nordamerikanske stater. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Uge 41: 24-årige Helle Aubert har en trendy og ungdommelig stil og leger gerne med proportioner. Hun elsker at mikse vintage med både dyre og billige mærker.



Helle Aubert, 24 år, studerende

Hvordan vil du beskrive din stil?
»Meget varieret. Jeg går med tøj der siger mig noget, og det behøver ikke nødvendigvis at være den nyeste mode. Men jeg kan godt lide at blande vintage med H&M, ACNE og high end-mærker. Jeg er student, så jeg prøver at vælge originale og kreative løsninger, som pifter outfitet op. F.eks. ved at sy det om.«

Hvad har været dit bedste?
»Min sorte Botkier-taske og en kanin-ring, jeg har købt i Wood Wood.«




Kamelfarvet cape fra Topshop til 820 kr.

Hvad er dine favoritdesignere og - butikker?
»Favorit-designere er svenske Carin Wester, Hope, Top Shop Unique. Butikker er ACNE, Filippa K, H&M’s trendafdeling, Cos, Urban Outfitters og Weekday. Jeg kan også rigtig godt lide genbrugsbutikkerne i København.«

Hvem eller hvad inspirerer dig?

»Individuelle og originalt klædte kvinder på gaden. Jeg følger selvfølgelig også meget med i diverse blogs.«



Kjole fra Monki til 300 kr.

cph. street style mener...
Den kamelfarvede frakke med det anderledes snit er en rigtig statement-frakke, som  passer godt sammen med Helles sorte hverdagsoutfit. Farven kamel er populær i denne sæson og butikkerne er fulde af tøj i den fine nuance.



Sko fra Urban Outfitters til 250 kr.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Uge 40: Ida har en enkel stil som er påvirket af maskuline elementer som den klassiske trench coat og de sorte herresko i brogue-model.


Ida Skovmand, 24 år, journalist

Hvordan vil du definiere din stil?
»Som en identitetskrise eller et amatør-teater. Jeg lader mig gerne inspirere af klove, elsker farven sort, og jeg plejer at bære mange lag, selv på en varm sommerdag.«

Hvad er dit bedste og dit værste køb?
»Det bedste er nok en lang lilla Haider Ackermann-kjole i silke, som jeg fandt på udsalg for 400 kr. Mine hænder rystede, da jeg gik ud af butikken. Jeg spontanshopper ofte secondhand tøj, som jeg er nødt til at levere tilbage til butikken. Mit allerværste køb er nok en læderdunjakke fra Acne i farven Caffe Latte. Jeg vil aldrig bruge den igen og får kuldegysninger, hver gang jeg ser den i garderoben.«



Trench-coat fra Weekday til 700 kr.

Dine favoritdesignere og -butikker?
»Min favoritbutik er Dries van Notens fine hjørnebutik i to etager i Antwerpen med de gamle fine gulve og de smukke materialer. Dries van Noten er også en af mine yndlingsdesignerere sammen med Rei Kawakubo. Jeg syntes også at Madrid-baserede Lluis Corujo ser rigtig spændende ud.«

Hvem eller hvad inspirerer dig?

»Sophie Calle inspirerer mit liv, og karakteren  Morven Callar inspirerer min stil. Jeg bliver også inspireret af at gå i biffen midt på dagen, af god kaffe og af længere togture.«



Bluse fra Topshop til 325 kr.

cph. street style mener...
De røde læber og den guldprikkede trøje giver et hint af farve og et feminin touch til det ellers grå og sorte lag-på-lag outfit.


Brogues fra Asos til 285 kr.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Uge 39: Svenske Emilia på 22 år har et helt særligt 1940er-inspireret look. Hendes stil minder lidt om den rebelske Audrey Horne fra Twin Peaks.

 
Emilia Thorin, 22 år, studerer Litteraturvidenskab på Lunds Universitet

Hvad har du på?
»Bukser fra H&M, skjorte og bælte fra Urban Outfitters, vintage blazer, ur fra Ole Mathiesen og sko fra Rizzo.«

Hvordan vil du beskrive din stil?
»Feminint med et maskulint touch, det gode fra Ralph Lauren i 90erne, romantisk, klassisk og pænt.«

 
Desert-boots fra Clarks hos ASOS til 710 kr. 

Hvad har været dit bedste køb?
»Det må være mit Ole Mathiesen-ur, som jag går med hver dag og en vintage Chloé-blazer, jag fandt billigt.«

Hvem er dine favoritdesignere?
»Minimarket, Carin Wester, Chloè og Stella McCartney. Jeg kan også godt lide butikken Colors i Berlin.«

 
Blazer fra Topshop Unique til 1100 kr.

Hvad inspirerer dig?
»Diane Keaton i »Annie Hall«, River Phoenix i »My own private Idaho« og mine ekstremt velklædte venner.«

Hvad har du på din iPod?
Gang Gang dance, Ariel Pink, Aaliyah, R Kelly, The - Dream, RJD2, Pete Rock, Neon Indian, Townes van Zandt, Black Lips, The Black keys, Papa Wemba og Joe Zawinul.«

 

 
Bukser fra Monki til 280 kr.

Hvad er dit favorit-outfit?
»Herreskjorte eller bluse knappet helt op, højtaljede herrebukser med vide ben og en trench coat.«

cph. street style mener...
De fine, posede ridebukser og tweed-blazeren fører tankerne tilbage til britisk landadel. Emilias maskuline stil får modspil af den meget fine og feminine frisure.
 

 

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media