Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 04/12/09

AOK på gaden i indre by - december

 

  • Foto: Søren Jepsen og Jenny Söderman Foto: Søren Jepsen og Jenny Söderman
Uge 51: Astrid blev spottet på en af efterårets sidste solskinsdage. Hendes stil er original og tydeligt inspireret af 1940ernes pæne og klassiske damer.

 

 
Astrid Hansen, 26 år og studerer Europæisk Etnologi ved Københavns Universitet
Foto:Søren Jepsen og Jenny Söderman

Hvad har du på?

»Vintage solbriller, skjorte, laksko og taske, cardigan fra Benetton og nederdel fra H&M.«

Hvor mange penge bruger du på tøj?
»500-1.000 kr. pr. måned.«


Amish-nederdel fra APC til 1.050 kr.

Favoritdesigner?

»Jeg synes, at de sidste to Dries van Noten-kollektioner har været virkelig smukke med deres 1930er og 1940er-inspiration, lækre tekstiler og farvesammensætninger.«

Yndlingsbutikker?
»Det meste af mit tøj er købt i forskellige genbrugsbutikker eller i H&M. Ellers er jeg meget begejstret for COS og Tekinoktay, som er en pastelfarvet fransk 50er-drøm og byens fineste forretning. Desuden er Décor, Carmen&Fantasio, Times Up og Retro gode vintagebutikker.«


Jazz-sko fra Labour of Love hos Farfetch.com til 550 kr.

Største fejlkøb?
»Jeg har gjort mange, men de ryger retur før eller siden, enten til forretningen eller til min genbrugsnærbutik. Jeg synes, at man kan lege med det meste, så det kan bruges til et eller andet. Jeg køber mit tøj forholdsvis billigt, så der er ikke meget tabt økonomisk, hvis jeg kommer hjem med noget skidt. Derfor bliver ærgelsen aldrig så stor.«

Hvad inspirerer dig?

»Hvordan folk gik klædt i perioden fra sidst i 1920erne til først i 1960erne. Det er en slags overordnet ramme. Jeg kan godt lide tøj og tilbehør, som jeg kan skrive ind i et bestemt scenarim og som potentielt set rummer en historie. Jeg får idéer fra fotografier, litteratur, kunst, pop- og subkulturer, film og tv-serier fra eller om perioden.«


Sailor-top fra Mod Cloth til 450 kr.

Hvordan vil du beskrive din stil med tre ord?
»Iscenesat, nostalgisk og romantisk.«

Cph. street style mener...

Astrid tilsætter lidt kant og et moderne touch med de fine jazzsko i lak. Hendes stil er udpræget vintage men de små moderne detaljer som solbrillerne og de sorte sko gør at hun ser hip og elegant ud.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Uge 50:
Thor er inspireret af en ældre herre på Københavns Universitet. Stilen er enkel og hverdags-agtig men med de rigtige detaljer.


Thor Huus, 20 år. Studerende Foto: Søren Jepsen og Jenny Söderman

Hvad har du på?
»Man bliver så indædt, når noget, der ser godt ud, viser sig at være sammensat af mærkevarer alene. Det er synd. Jeg vil hellere fortælle om, hvad jeg har på i stedet for hvilke mærker jeg har på.«

Hvor mange penge bruger du på tøj?
»Kan man forsvare at købe en Ralph Lauren-skjorte? Ja. Det kræver lidt is i maven – især som studerende, men set i lyset af skjortens lange levetid, er det jo bare en investering.«


Hue fra Altamont hos Street Machine til 250 kr.

Hvad er dit værste fejlkøb?
»Jeg raser længe over mine fejlkøb, men lige som i alle andre aspekter af livet, må man vende fejltrin til noget positivt .«

Hvad er dine favoritdesignere og hvorfor?
»Den moderne designer får en fed, fed hyre for ingenting. Nye trends er i bedste tilfælde variationer af gamle klassikere. Topmålet må være måden tøjet bæres på. Deri ligger forandringen gemt. Den holder jeg udkig efter, for jeg er sikker på, at vi alle sammen handler i H&M.«

Frakke fra APC til 3.200 kr.

Hor henter du inspiration?
»En ældre herre fra Afdeling for Romanske Sprog som har en meget gennemført stil. Mode, og det at bære tøj, skal ikke være noget man tillægger sig eller indordner sig under. «

Cph Street Style mener...
De fine briller og opsmøgede bukser giver looket et opdateret touch. Og de grå Vans-sneakers og huen giver desuden det ellers pæne look lidt kant.


Briller fra Han Kjøbenhavn til 999 kr.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Uge 49: Ung flugt. 20-årige Simons største inspirationskilde er i øjeblikket flygtende Raben fra den netop afsluttede Forbrydelsen II.


Simon Falk, 20 år og pædagogmedhjælper. Foto: Søren Jepsen og Jenny Söderman

Hvad har du på?
»Skoene er et par New Balance, bukserne fra Nudie, cardigan fra Carhart, den grønne trøje ting er en fiberpels fra militæret, halstørklædet har min mor strikket til mig for et par år siden, og huen er fra Briton.«

Hvor mange penge bruger du på tøj?
»Maks. 1.000 kroner om måneden.«


Gult tørklæde fra Jardin Des Orangers til 1.800 kr.

Hvad er dine favoritbutikker?
»Jeg kan godt lide Streetmachine, H&M og Munch og Co/Flush i Holstebro.«

Hvad er dit værste fejlkøb?
»Alle de gange jeg har købt for stramme T-shirts og for løse bukser.«


Fleece-trøje fra Fjäll-räven hos naturkompaniet.se til 1.280kr.

Hvordan vil du beskrive din stil med tre ord?
»Praktisk, proportioneret og uanstrengt.«

Cph. street style mener...

Workwear-fleecen og den røde strikhue er kendetegn for en mand på flugt, og det har Simon virkelig ladet sig inspirere af. Sammensætningen af de mange forskellige farver er vovet, men Simons ellers afslappede stil gør, at det alligevel ser stilfuldt ud.

New Balance-sko hos Sneakers ’n’ Stuff, 700 kr. 

Se mere På Gaden her.

Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media