Se hvem AOKs udsendte spottede i 2009 og 2010
UGE 34: Trine er fra Århus og har medbragt en rå og rockinspireret stil med klassiske indslag i form af den beige trenchcoat-kappe.

Trine Kjær, 22 år, Blogger på Trineswardrobe.dk og kreativ chef i Edie’s Eyes
Hvordan ville du definere din egen stil?
»Mange siger, at det er den måde, jeg sammensætter mit tøj, og så det faktum at jeg næsten altid har et eller andet vintage på , da jeg synes, det er en god måde at gøre sin stil personligt.«
Hvad har været dit bedste og værste køb?
»Det bedste har uden tvivl været mine to vintage Chanel-tasker samt en vintage YSL-taske. Det værste køb gjorde jeg, da jeg var 15 år og købte en Versace-jakke. Jeg var forblændet af, at den var nedsat men har aldrig brugt den.«
PR. Nederdel i læder fra Alexander Wang hos La Garconne til 1.720 kr.
Hvad er du inspireret af?
»60ernes New York, hvor især Edie Sedgwick (Andy Warhols muse, red.) har haft en stor indflydelse på min stil. Udover det bliver jeg meget inspireret af musik, mennesker, stemninger og af at shoppe secondhand.«
PR. Ring fra Topshop til 69 kr.
Har du et favorit-outfit?
»Jeg synes, det smukkeste er det mest simple. Lag på lag er en evig klassiker for mig, fx en masse sorte stykker tøj i forskellige materialer, som man mixer og matcher, da det udstråler eksklusivitet og underspillethed, men alligevel er en svær kunst at få til at se rigtigt ud.«
PR. Mc-inspirerede boots fra Modekungen til 670 kr.
cph. street style mener...
Den fine beige T-shirt af det blødeste læder er fra H&M, og den er blevet utrolig populær på kort tid blandt bloggere over hele verden. De MC-inspirerede højhælede støvler sammen med de fine ringe komplimenterer det ellers enkle, minimalistiske og klassiske outfit godt.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
UGE 33: 16-årige Alice har en sort, dyster og nærmest goth-lignende stil, og turbanen er inspireret af den kendte danske designer Camilla Stærk. 
Alice Libby Håkansson, 16 år, Model og studerende
Hvad har du på?
»Lang sort kjole, lang cardigan, solbriller, der er gået i stykker, et tørklæde og spice girl-sko. Alt er secondhand, på nær solbrillerne, som jeg fik i gave sidste år.«
Hvor mange penge bruger du på tøj?
»Det plejer at ligge på 50 til 400 kr.«
PR. Ring fra Topshop til 115 kr.
Hvad er dine yndlingsbutikker?
»Humana, Issue og Røde Kors-butikker.«
Hvad har været dit værste fejlkøb?
»Et par plateusko, som gik i stykker med det samme.«
PR. Tørklæde (kan bruges som turban) fra Rabens Saloner hos YouHeShe til 400 kr.
Hvor henter du din inspiration fra?
»Mest fra Københavns gader men også fra magasiner. Jeg kan let sidde i flere timer og kigge modeserier igennem for at lade mig inspirere.«
PR. Lang nederdel fra Monki til 200 kr.
cph. street style mener...
Alice har en stil, som rigtig mange modehuse og highstreet-kæder har stået for i deres efterårskollektioner. Hendes lange hår giver et touch af femininitet i det eller så mørke look.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
UGE 32: Iben har et ungt og casual sommerlook. Den højtaljede blomstrede nederdel i jersey er en fin feminin kontrast til den grå, androgyne t-shirt. 
Iben Marie Akerlie, Alder: 22 år, Læser til socialpædagog i Oslo
Hvad har du på?
»Mine sko er fra Zara. Nederdelen er Vintage. T-shirten har jeg stjålet fra en ven. Brillerne er min kærestes, købt i Berlin tidligere i år.«
Hvor mange penge bruger på tøj?
»Ikke ret meget. Jeg ville naturligvis gerne, men jeg er en fattig student. Sidste måned har jeg måske brugt 1.200 kr. på tøj og accessories.«

PR. Nederdel fra Monki til 200 kr.
Hvad er dine yndlingsbutikker?
»Jeg handler ofte i H&M, diverse genbrugsbutikker og Top Shop. Jeg er ikke godt nok kendt i København men ofte på Istedgade.«
Hvad har været dit værste fejlkøb?
»En faux leather tights »as seen on Victoria Beckham« fra eBay...«

PR. Sko fra Swedish Hasbeens til 969 kr.
Hvor henter du din inspiration?
»David Hamilton, Lara Stone, min far, Mario Testino, mine venner, rejser, Kate Moss, engelsk Vouge, Allen Ginsberg og Bangkoks Siam square.«
Hvordan vil du beskrive din stil?
»Romantisk med kant, less is more og mønstre.«

PR. T-shirt fra T by Alexander Wang hos You He She til 720 kr.
cph. Street style mener...
Signes hvide lave træsko-lignende sko er en rigtig fin detalje.
Se hvem AOKs udsendte spottede i 2009 og 2010