Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 25/10/11

Acne Archive

  • Foto: Screendump fra Acnestudios.com
Så er der endnu en god grund til at lade sin shoppingrute slå smut igennem Elmegade på Nørrebro.

Acne har nemlig åbnet et 65 kvadratmeter stort outlet på hjørnet af Elmegade og Egegade, hvor fans af det minimalistiske svenske brand kan finde kjoler, jeans, nederdele, toppe og sko fra tidligere sæsoner.

Der koster langt under nyprisen, vel at mærke.

Læs også: AOKs guide til butiksportrætter

Alligevel kan den nyåbnede butik godt gå hen og blive et dyrt bekendtskab, da man både kan finde masser af kollektionsprøver, klassikere fra tidligere sæsoner, show pieces, accessories og second hand fra det cool svenske modehus i den lille hyggelige hjørnebutik.

Svenskerne selv har længe haft mulighed for at boltre sig i Acne Archive i Stockholm, hvor alt koster under halvdelen af, hvad det gjorde, første gang det kom på bøjlen i Acne. Butikken i Stockholm forhandler også re-designede udgaver af det tøj, der ikke er blevet solgt, som så har fået endnu en tur forbi de svenske designeres symaskiner, inden det bliver sendt til Acne Archive som one-of-a-kind udgaver.

Grundlæggeren af Acne, Jonny Johansson, udsendte en pressemeddelelse ved åbningen af butikken i Sverige, hvor han forklarer om konceptet.

- Jeg tror, at det er vigtigt at gøre hvad man kan for at bidrage positivt til miljøet i disse tider, så en af årsagerne til, at vi åbner Archive, er, at vi dermed bliver i stand til at genbruge. Vi får mange henvendelser om tidligere kollektioner og udgåede styles, og vi har et stort lager, der er fuldt af gamle varer," skrev han.

Hvad: Acne Archive
Hvor: Elmegade 21, København N.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 11 til 18:30 og lørdag fra 10 til 17.

Læs også: Ny minibutik fyldt med originaler

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.