I weekenden fra den 7. til 9. september bliver der for femte år i træk holdt Dansk Fashion Outlet, som er en af landets største kollektions- og lagersalgsmesser.
Mere end 150 mærker vil i tre dage være samlet på Øksnehallens 5.000 kvadratmeter, hvor du kan købe kollektionsprøver, produktionsoverskud og tidligere sæsoners udgåede kollektioner med besparelser på op til 90 procent.
Vind VIP-Billetter og gavekort Dansk Fashion Outlet her.
Der vil både være tøj til kvinder, mænd og børn, tilbehør, sko, tasker og smykker på den store messe, hvor der rundt regnet vil være i alt 100.000 varer.
Blandt de mange mærker er:
Dansk Fashion Outlet indledes med et VIP-arrangement fredag aften, hvor dem, der ikke kan vente, kan tyvstarte på de gode rabatter.
Mange af standene tager dankort, men husk også at tage lidt kontanter med, da enkelte stande ikke gør, og da køerne til nærområdets hæveautomater godt kan trække tænder ud hos selv de mest tålmodige sjæle.
Hvis det dér med lange køer ikke lyder tiltalende, kan du desuden købe billet på forhånd og derved få lov til at springe køen over.
Hvad: Dansk Fashion Outlet
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V.
Hvornår: 7. september fra klokken 17 til 20 (VIP-aften), 8. og 9. september fra 10 til 17.
Hvor meget: Billetter til arrangementet koster 60 kroner og kan købes i døren eller på billetnet.dk. VIP-billetter til fredag aften koster 150 kroner plus gebyr.
Se alle mærkerne og flere informationer på Dansk Fashion Outlets hjemmeside.
