Efter en besked på hans telefonsvarer melder Martin Brygmann tilbage med begejstring. 80erne? Helt sikkert. »Lad os mødes på DanTurèll.«

En sær solidarisk, indforstået og næsten overbærende tone opstår ofte blandt mænd mellem 45 og 55 år, der med en Martin Brygmann-fortalelse har trådt deres »bybarneben« i 1980erne på Dan Turéll, Gråbrødre Torv, Gammeltorv, U-Matic, Krasnapolsky, Musen og Elefanten, Il Salotto, Bonaparte, Den Engelske Pub, Musikcaféen, Andy’s.

Måske er det derfor, det virker naturligt at tale om midaldrende mænds hårtab. Vi griner henover vores cappuccinoer i formiddagssolen udenfor Café Dan Turéll.

Hvorfor var du så hurtig til at sige ja til at tale om 80erne?
»Fordi det var dengang, jeg lærte at gå i byen. Jeg blev voksen i 80erne. Jeg var usårlig og udødelig. Man levede evigt. Inden man bliver 30 tror man ikke, man dør. Det fandt jeg ud af på min 30 års fødselsdag. Dan Turéll var stedet, hvor vi startede. Nogle gange lå den som toer efter Krasnapolsky.«

Hvordan husker du Café Dan Turéll dengang?
»Det var det mest trendy sted, der lugtede lidt af international by. Det gjorde København til en større by end den egentlig var. Som ung ville man gerne føle, man boede i en stor by, selvom man boede i en skide provinsby - som København stadig er et eller andet sted.«

Som de fleste unge til alle tider har gjort, gik Martin Brygmann og hans venner i byen for at score. »Det var kongstanken ved at gå i byen«, som han siger.
»Men jeg var ekstremt genert. Jeg havde ikke rigtig modet til at antaste pigerne, så jeg stod bare og stirrede. Hold op hvor har jeg tilbragt meget tid på barene med at stå og stirre.«

Alt, hvad han fortæller om »dengang i 80erne«, har jeg og mange andre i samme generation også klæbet ind i vores indre scrapbog. Når vi skilles om halvanden time, har jeg gået i mine egne fodspor og i hælene på den unge trommeslager i gymnasiebandet Take Five, Martin Brygmann, og hans venneslæng: Peter Frödin, Paprika og Nikolaj Steen, Line Knutzon (hans ekskone, red.) Og jeg har næsten kunnet høre dem vælte ind på en café og lyde som om de ejede hele verden. Helt i 1980er-krisens tegn boede han flere forskellige og billige steder rundt om i byen. 13 kvm. i en portnerbolig på Harsdorffsvej på Frederiksberg, Viktoriagade. Og hver weekend den samme rute i byen med den samme dagsorden.

WebTv: Brygmann: Her gik jeg i byen i firserne

Hvad var dit trick over for pigerne?
»Mit trick var at lade mig score. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige til pigerne. Der var engang en pige, som jeg havde flirtet med i rigtig mange år, som kom hen til mig og sagde: Ved du hvad Martin, nu har vi stået og kikket på hinanden i så lang tid. Hvorfor kommer du ikke hen til mig? Hvorfor er du så bange og sådan en tøsedreng? Så gav hun mig en kæmpe svada og inviterede mig ud. Men da havde jeg lige fået en kæreste – det var SÅ ærgerligt. For jeg syntes, hun var SÅ lækker. Og hun var advokat. Det var meget interessant, når de piger man mødte lavede noget andet end at være sangerinder i et eller andet skodband.«

Ned ad Sværtegade og Kronprinsensgade. Sommersko kom han ikke meget på men derimod Café Rex henne i Pilestræde 50 med bajere til 12 kroner. Det var vigtigt i 1980ernes arbejdsløshed, kartoffelkur og Nå-generation. Martin Brygmann »hutlede sig igennem ved blandt andet at samle flasker. En overgang arbejdede han i en pornobiograf i Colbjørnsensgade.
»Den hed Klub 10 The Little Mermaid. Der solgte jeg håndjern til japanere og tog brugt køkkenrulle op i intimkabinerne med gummihandsker. Og spillede backgammon med den topløse pige og tjente 350 kroner sort på en aften. Det var et rigtig godt job.«

Helligåndskirken. Martin Brygmann peger op og husker, da han og Nikolaj Steen og nogle andre klatrede op på spirets stillads og hørte Scritti Politti på en ghettoblaster. Det var dengang under det andet karneval i 1984, da hundredetusindevis af mennesker forvandlede byen til et beruset og samba-besat festinferno.

Læs også:
Omar Marzouk klar med nyt show
Mere Comedy festival
Rejs helt ind i havnen med Rasmus Botoft
Geo, Ehlers og Høgsted i Huset

»Det var FANTASTISK. Det var tidlig om morgenen, kan jeg huske, og jeg havde højdeskræk. Jeg fatter ikke, at jeg turde.«

Videre over Gråbrødretorv. Et af de store hængeud-steder i 80erne, hvor man spiste på Oxe eller Bøf og Ost eller fik de gode burgere på Sporvejen.

Hvad synes du om i indre by i dag?
»Jeg kommer her så sjældent, men hver gang jeg er her, er der sket noget nyt. Så det er enormt hyggeligt at gå rundt herinde. Nu bliver det højst til en vinbar, hvis det endelig er, og så kun ét glas, for man skal køre hjem. Det tager mig to døgn at komme mig over en druktur. I gamle dage tog det ti minutter.«

WebTv: Brygmann: Her gik jeg i byen i firserne

Vi ser begge op på torvets legendariske platantræ.
»Og hvis det træ kunne tale. Hold da op nogle historier...«
Skindergade. Over Nørregade. Videre ad Vestergade. Ind på Krasnapolsky. 80ernes ubetingede smeltedigel, in-sted, flirtested.

»Altså – bare fornemmelsen af at gå her ind... Jamen, altså. Det sted jeg har stirret allermest, er ved denne bar.«

Dengang var baren lakeret spånplade. I dag er den malet, og caféen er blevet mere mainstream-agtig. Markant forskellig fra 80ernes enkle indretning med tremmebænke i siderne, stål stole og uden udbygningen bagtil. Martin Brygmann befinder sig stadig i de tidligere 80ere.
»Genialt sted. For pigerne står jo derovre, så man kan stå og glå på hinanden.«

Men man skulle jo på et eller andet tidspunkt derover for at tale med hende?
»Nej, det skulle man ikke, for det turde man ikke. Jeg gik aldrig herind uden at møde nogen, jeg kendte. Hvis det var, stod jeg bare i baren og var en ensom ulv. Det var meget moderne. Man kunne altid signalere, at man var en smule trist, og man stod og gjorde sig dybe tanker. Men i virkeligheden kæmpede jeg bare med min egen generthed og ønskede, at der kom nogen som jeg kendte.«

Ja, du havde en stor omgangskreds. Mange os andre gik tit hjem herfra uden at have mødt nogen, vi kendte...

»Okay, det gjorde jeg sjældent. Nårh, det er også synd for dig. Det må have været hårdt. Vi skulle have mødt hinanden, for vi har stået her på samme tid i det samme tøj.«

Jeg havde læderjakke på.
»Det havde jeg også Og så de svenske grå pilotjakker med den store lomme foran. De kunne lukkes hen over. Og man købte dem nede i Roger.«

Sådan en havde jeg også, men med hætte.
»NEJ, det havde man bare ikke! Og så var det kort nakkehår og det store tunge pandehår. Det skulle man. Og meget tynde ben, spidse sko og eyeliner. Jeg blev pissegod til at tage eyeliner på.«

Vi står i porten, hvor nedgangen til Australian Bar er, og hvor nedgangen til den forjættede verden i Krasnapolskys diskotek U-Matic lå.
»Dernede solgte de fortyndet øl, for vi kunne mærke, at vi ikke blev så fulde som de andre steder. Stemningen på U-Matic var lidt dyster. Man skulle helst se lidt dyster ud, og musikken var også til den dystre side. Man skulle danse sådan her.«

Martin Brygmann bevæger sin lange krop med albuerne lidt ind til siden og vrikkende hofter og ben.
»Kan du huske det? Sådan har jeg stået og danset meget. Hvor var det grusomt. Har du heller ikke danset sådan her.«

Han giver den med en anden dans i porten, så man næsten ikke kan tro, man selv har set sådan ud. Vi ser ned mod Rådhuspladsen. Og der til venstre nede i kælderen lå Musen og Elefanten med deres elefantøl på fad, der blev tappet fra en snabel, og der var Toto på stereoen.

»Jeg mødtes på Musen og Elefanten med min daværende kæreste for at slå op med hende. Men da vi mødtes slog hun op før mig. Fordi hun kom først, var jeg ulykkeligt forelsket i hende i et halv år.«

Hvis jeg havde mødt dig på Krasnapolsky dengang og sagt til dig: Om 25 år skal du være konferencier til Zulu Comedy Galla, hvordan havde du så reageret?
»Så havde jeg sagt: Aldrig i LIVET. Det er jeg alt alt alt for genert til.«

WebTv: Brygmann: Her gik jeg i byen i firserne

Hvad: Zulu Comedy Galla
Hvor: TV2 Zulu/Operaen
Hvornår: Torsdag 2. september
Hvordan: Comedyfestival.tv2.dk

FAKTA om Martin Brygmann

• Musiker, skuespiller, komiker, 47 år.
• Søn af Curt Brygmann og Helga Traberg, begge fritidspædagoger.
• Bror til Lars og Jens Brygmann.
• Gift med arkitekt Marianne Lykkesfeldt. De har to børn. Han har desuden to børn med ekskonen Line Knutzon.
• Har skrevet en lang række musik-hits og været en del af humor/satire grupperne Lex & Klatten og Det Brune Punktum og haft utallige roller på film og tv.
• For tiden arbejder han på sit eget onemanshow instrueret af Lars Kaalund. Premiere i maj 2011.

Zulu Comedy Festival 2010

• 28. august til 5. september.
• 103 live danske og udenlandske comedyshows over hele byen (stand-up, storytelling, impro, film mm.)
• 22.500 billetter til salg.
• Det er andet år festivalen afholdes.

Læs også:
Omar Marzouk klar med nyt show
Mere Comedy festival
Rejs helt ind i havnen med Rasmus Botoft
Geo, Ehlers og Høgsted i Huset