...
Noget for alle. Det er, hvad Wallmans i Cirkusbygningen gerne vil være. Hvad enten man nu har indfundet sig under den store kuppel som led i firmaets julefrokost, som turist eller som helt almindeligt par på middagsdate.
Mens den udmærkede fireretters menu på etagerne rundt om scenen glider ned, skal også den underholdning, der ledsager retterne være af letfordøjeligste art. Styresystemet er fast indstillet ned ad maintreamens motorvej, når de overvejende svenske sangere og dansere, garneret med et par artister, drøner ind og ud, hvis de da ikke mellem de mange indslag lige er oppe på lægterne for at give et par hurtige numre eller tilmed giver en hånd med med serveringsbakken.
Og hvad er det så, man hos Wallmans mener, alle kan lide i denne omgang? Gerne glat og professionelt leverede medleys hentet fra de mest appellerende stjerners kataloger: Hvad enten der er tale om et Springsteen-potpourri i amerikansk bluecollar-dress, et Prince-medley som kulørt hindushow eller et Sinatra-sammensurium i den Mad Men-æsetik, der nu et stykke tid har været hed - det sidste langt det eleganteste.
Et Abba-medley leveret som den burlesque, der også er her, der og allevegne. Læg dertil bl.a. sange af Whitney Houston, af Adele og »Og Holy Night« for fuld blæsebælg. Lidt fyraftenssex i et badekar med hårde artistkroppe i frit, gennemvædet svæv.
Samt - som kulmination - en kollektion af voluminøse heavy hits fra rockstadionet - iscenesat som et sciencefiction-computerspil med effektiv brug af sangere og artister i hele rummet og flotte projektioner på scenens storskærm. En almindelig tirsdag aften i julefrokostsæsonen virker Wallmans nu en smule tung bagi.
Showet er set friskere, hurtigere, heftigere. Synge? Det kan de unge, dygtige medvirkende bestemt. Dansen har det sværere i hjørnerne. Og artisteriet er sikkert, uden at man for alvor lader sig dupere. Sjovt nok er hele showet en lille smule glædesløst goldt i sit ihærdige forsøg på at stille alle tilfreds.
Hvad: Wallmans, Cirkusbygningen. Dinnershow. Resten af sæsonen.