...
Ikke nok med at anmelderne har drysset stjerner udover forestillingen. Og at den vandt en Reumert for Årets bedste lille, store forestilling. Publikum bliver også ved – og ved – og ved – med at købe billetter til den. Så mange billetter, at succesforestillingen ”Kvinde, kend din krop” nu igen genopsættes på Mungo Park.
I denne omgang er det forårsmånederne, det gælder. Fra 10. april til 12. maj.
Forestillingen er den første dramatisering nogensinde af de populære ”Kvinde kend din krop”-bøger, som vakte en vis furore, da den udkom første gang i 1975.
Allerede en uge efter urpremieren på teatret i efteråret 2010 var forestillingen komplet udsolgt, og der blev straks indført ekstra spilledage. Hele 50 udsolgte ekstraforestillinger blev det til alene i forestillingens første sæson. Siden er den blevet genopsat adskillige gange.
På scenen står Anne Vester Høyer og Kasper Leisner.
Hvad: Kvinde kend din krop
Hvor: Mungo Park, Fritz Hansensvej 23, 3450 Allerød
Hvornår: fra tir. 10 apr. - lør. 12 apr.
Hvordan: teaterbilletter.dk