Føj til favoritter Del Send
Scene | 02/11/09

Vi har kastet Bournonville op i luften

  • Foto: Nikolai Linares Foto: Nikolai Linares
Kongelig balletmester Nikolaj Hübbe er ude i en total omsmeltning af nationalscenens arvesølv med sin nyfortolkning af August Bournonvilles »Napoli«.

Det Kongelige Teaters balletmester, Nikolaj Hübbe, sover ikke så godt om natten i denne tid. »Jeg karter rundt i sengen, og det bliver nok ikke bedre, før vi kommer på den anden side af premieren,« siger han.

Men det er heller ikke helt almindelige premiere-nerver, der giver balletmesteren søvnløse nætter. Han er nemlig godt klar over, at han er ude i et risikabelt ærinde, når han med sin nyfortolkning af August Bournonvilles »Napoli«, der har premiere 10. november, piller ved det allerhelligste i dansk ballettradition.

Den mere end 160 år gamle ballet anses for Bournonvilles hovedværk og er med flere end 800 opførelser gennem generationer blevet Den Kongelige Ballets trumfkort både herhjemme og i udlandet. Men nu har Nikolaj Hübbe sammen med scenograf Maja Ravn og sin medinstruktør, tidligere kongelig solodanser Sorella Englund, foretaget, hvad de selv kalder en total omsmeltning af arvesølvet.

Først og fremmest er handlingen flyttet fra 1842, da Bournonville skrev sin festlige og romantiske ballet, frem til 1950ernes Napoli. Der er også skiftet ud i persongalleriet, og endelig har Nikolaj Hübbe givet balletten en helt ny andenakt med nye dansetrin, og hvor Niels W. Gades oprindelige musik er erstattet af nykomponeret musik af den unge Louise Alenius Boserup.

»Der er sikkert en masse, der vil korse sig, fordi jeg har pillet i det, de har været vant til at se på en bestemt måde gennem mange år. Men man kan jo ikke bare fortsætte, som man har gjort de seneste 150 år. Så nu har vi kastet Bournonvilles værk op i luften - og så må vi se, hvordan det lander,« siger Nikolaj Hübbe.

Skrald og kriminalitet
Idéen om at flytte »Napoli« til de mere rå 1950ere fik Nikolaj Hübbe, Maja Ravn og Sorella Englund, da de for snart et år siden besøgte den syditalienske by for at hente inspiration til genopsætningen: »Vi ville gerne rydde noget af al godheden ud af Bournonvilles »Napoli« og vise, at det altså også er en by fyldt med kriminalitet, med skrald i gaderne og med en befolkning, hvis temperament let får dem i klammeri med hinanden,« siger Nikolaj Hübbe. »For mig handler »Napoli« også om overlevelse og om at skaffe penge til dagen og vejen, men det er ikke det billede, man får fra Bournonvilles hånd - og heller ikke fra samtidens etablerede malerskole, f. eks. Marstrand. Derfor var det nødvendigt at rykke handlingen ud af den tid, hvis vi ville belyse historien på en anden måde.«

Nikolaj Hübbe har også neddroslet den rolle, som kristendommen og især katolicismen spiller i Bournonvilles fortælling: »Jeg kan godt forstå Bournonvilles prioritering, for i Italien spiller kristendom og katolicisme en stor rolle, og vi har også for autenticitetens skyld bevaret visse religiøse temaer,« siger han. »Men når Bournonville lader det være kristendommen, der redder Teresina i vandåndens grotte på Capri - det kan jeg som moderne, ikke-troende menneske simpelthen ikke forholde mig til. Så i min version er det kærligheden alene, der redder den unge danserinde i nød.«

Handlingen holder
Selvom den historiske ramme er flyttet mere end 100 år frem i tiden, er handlingen og hovedkaraktererne dog stadig de samme, forsikrer Nikolaj Hübbe: Det unge par, pigen Teresina og hendes kæreste Gennaro, kæmper for kærligheden mod den overnaturlige vandånd Golfo - og sejrer til sidst.

»Men hvor der i gamle dage var myriader af folk, som fyldte scenen op uden at have en decideret rolle, har vi skrællet den del meget ned og i stedet lavet nogle nye personer, som bidrager til at beskrive både Napoli som by, og som også trækker dramaet og hovedpersonernes karakterer op«, siger han.

Blandt de nye roller er således både ludere og lommetyve, en midaldrende dame, der søger lykken blandt yngre mænd, men konstant bliver forsmået, og en midaldrende frisøse med tendens til at kigge dybt i flasken. Og det er helt i orden at digte nye roller ind i den gamle ballet: »Vi har et arsenal af scenekunstnere i bestemte aldersgrupper, som vi må benytte, og det er helt i Bournonvilles ånd, at hvis der ikke er en rolle til den bestemte kunstner, man gerne vil benytte, så må man skabe én, så man får præsenteret hele kompagniet, fra balletbørnene til karakterdanserne.«

Han er fuld af lovord over den måde, balletkompagniet har taget imod hans nye version af »Napoli« : »Nogle jo har danset »Napoli«, siden de var otte år gamle, og i dag er de måske 60 eller 65. For dem har »Napoli« været ligesom »I Østen stiger solen op « : Sådan var den, og sådan skulle den bare være. Og så kommer jeg pludselig og vil lave det hele om - og de siger: »Yes! Lad os lave noget rigtig nyt, lad os kaste rundt med ham Bournonville !« Så føler jeg mig virkelig begunstiget.

Det bekræfter, at jeg har dansere af internationalt format, ikke nogle gamle konservative røvhuller, men kreative mennesker, der vil og tør tænke nyt. Tusind, tusind tak.«.

Mandlige danseres barselsorlov
Det har ellers ikke været et helt let år, siden Nikolaj Hübbe sidste sommer satte sig i chefstolen på Den Kongelige Ballet. Overgangen fra jobbet som solodanser på New York City Ballet har været svær, også sværere, end han havde ventet: »Fordi jeg efter 16 år i USA kom ind et sted, der var helt anderledes, end jeg var vant til, med helt andre traditioner og en helt anden kultur,« siger han. »Det Kongelige Teater er meget større, og så har jeg skullet vænne mig til en masse interne forhold som danserindernes omsorgsdage, de mandlige danseres barselsorlov, mangfoldige fagforeninger, samarbejdsudvalg, udviklingssamtaler osv., som jeg ikke anede eksisterede.«

Den største forandring er dog den ændrede rolle, han oplever, at Det Kongelige Teater har fået i folks bevidsthed: »Da jeg rejste til New York, hvilede Det Kongelige Teater hyggeligt og roligt i , at det var Det Kongelige Teater, en institution i folks bevidsthed på linje med hvid jul og de gode gamle dage,« siger han. »I dag kan vi ikke længere køre på renommeet. Rent fysisk er teatret ganske vist blevet meget større, men jeg tror ikke, det fylder mere i nationalsindet. Folk flest kender overhovedet ikke Det Kongelige Teater, og endnu færre ved, hvad det står for. Og det er frygtelig trist, når man som jeg så gerne vil have, at den kunst, du har rendt rundt med dybt i dig, bliver set og taget til sig af så mange som overhovedet muligt.«

Derfor ser Det Kongelige Teaters balletmester det som sin vigtigste udfordring hele tiden at finde den rette balance mellem det, der skæpper i kassen og det, der opfylder korpsets - og hans egne - dansemæssige og kunstneriske ambitioner.

»Og så skal Therpsicore - dansens gudinde - også helst være tilfreds,« som han udtrykker det.

Nye øjne
Med den aktuelle genopsætning af »Napoli« håber Nikolaj Hübbe at opfylde alle tre dele. Om det lykkes, tør han dog ikke spå om endnu: »Hvis man vil omdefinere en ballet som »Napoli«, skal man fortælle den om ikke bedre, så i hvert fald lige så godt. Og ét er, at jeg har pillet ved »Napoli«, noget andet er, om det er talentfuldt gjort, om jeg har haft tilstrækkeligt styr på det kunstneriske, tilstrækkelig akkuratesse og magt over opgaven. Det ved vi først, når vi lander på scenen i næste uge,« siger han.

»Men jeg håber, at min »Napoli« med den sanselighed, der ligger i dansen, iscenesættelsen og instruktionen, vil åbne folks sind og få dem til at se balletten med nye øjne. Ikke fordi de skal glemme, hvad der var. Men ved at vaske tavlen ren håber vi, at vi kan give folk den samme oplevelse, den samme forelskelse, som allerførste gang, de så »Napoli« på Gamle Scene.«.

Læs Mit København med Louise Alenius


Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Foto: Ikke oplyst

Comic Sans – Som at komme til cocktailparty i klovnedragt

Comic Sans: en danseforestilling om smag

Foto: Ikke oplyst

Rose English blev født i Hereford i 1950. Efter først at være blevet bortvist fra én kunstskole for at arbejde med performance blev hun i 1973 uddannet fra Art Institut of Leeds Polytechnic.

Rose English: The Eros of Understanding

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester