Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 14/01/13

Vi fødes overskrævs på en grav

  • Foto: PR Foto: PR
En smukt forløst »Mens vi venter på Godot« får alle kvaliteterne i Samuel Becketts absurde klassiker frem.

...

»Der sker ikke noget. Ingen kommer og ingen går. Det er jo røvsygt«.

Sådan siger den ene vagabond til den anden om sin livssituation i Samuel Becketts »Mens vi venter på Godot«, som Folketeatret sender på turné rundt i landet, inden den dukker op på Hippodromen i København i næste måned.

I to lange, lange akter foregår der meget lidt. Og alligevel rummer den absurde klassiker om de to landstrygere, der fordriver tiden, mens de venter på den Godot, som aldrig kommer - Gud? Døden? Udfrielsen? - det hele.

Det forstår man, når en iscenesætter som Morten Grunwald tager på klassikerens bogstav med fintfølende, men faste hænder. Birgitte Mellentins smukke scenografi er så enkel som beskrevet i teksten: Et træ, en sten, en øde horisont og en måne, der stiger op.

Men til gengæld er dialogen forbilledligt gennemarbejdet med herlig sammenhæng mellem ordene og de udsatte kroppe i ingenmandsland. Man lytter og frydes.

Jesper Asholt og Jesper Lohmann er vagabonderne i fintfølende samspil, dæmpet klovnekomik, der hele tiden holder stilstanden levende og nuanceret. Jesper Lohmanns hvalpede og stadig nysgerrigt udfarende heroiske drømmer er indtagende: En indaddrejet fod, det åbne ansigt, et missende blik. Og Jesper Asholts lille vrissende hidsigprop er en skøn pessimistsik kontravægt.

Aftenens store overraskelse er nu alligevel Stig Rossen, som med stentorrøst og kropslig pondus flot får en fascinerende figur ud af overmennesket, der kommer forbi med sin tilsyneladende umælende slave, en sitrende gennemsigtig og skræmmende Søren Bang Jensen. Et gysende billede på menneskets evige trang til underkastelse og dominans.

Så prægtig kan Beckett altså lyse, hvis man ånder rigtigt på ham. Stykket står sig bedst ved at blive spillet for pålydende. Jo, Grunwald kan sin Beckett og forstår, at smerten, ensomheden og elendigheden skal opvejes af det spinkle håb og galgenhumoren.

»Vi fødes overskrævs på en grav. Et øjeblik stråler lyset, og så er det nat,« som det hedder i Klaus Rifbjergs kongeniale oversættelse.

En sætning, der kunne opsummere hele Becketts syn på det korte menneskeliv, men også rummer kimen til iscenesætterens lykkelige forståelse af den balance mellem nat og dag, som hele tiden skal regere.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester