Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 25/06/18

TRÆER VOKSER IND I HIMLEN

Tidspunkt

Sydhavn Teater

Østre kapel på Vestre Kirkegård 0
2450 København SV
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Genre

Skuespil

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:

Doku-teater om Alzheimers

Brugeromtale
Oprettet af: Julie Rylander-Hansen 25. jun 2018
Senest redigeret af Julie Rylander-Hansen 25. jun 2018

Ud fra en række interviews med pårørende til personer med demens, har TEATER PONDUS skabt en rørende, poetisk og ikke mindst vedkommende forestilling, der med humor fortæller historien om en sygdom, der for evigt forandrer ikke kun ét, men flere liv.
Forestillingen bygger på møder og samtaler med pårørende, som har givet TEATER PONDUS et autentisk og personligt indblik i livet med Alzheimers.
Doku-teater med noget på hjerte
At være pårørende til personer med demens, er ofte forbundet med store ændringer i hverdagen, sorger og (af)savn. TEATER PONDUS har mødt helt almindelige mennesker, helt almindelige pårørende i deres dagligstuer og snakket med dem om deres liv.
Virkeligheden overgår fantasien, når det drejer sig om de pårørende. Indblikket i deres virkelighed er uhyggeligt, dystert, ensomt – og samtidig fuld af kærlighed, håb og tilgivelse – og glimt af fortiden.

”Træer vokser ind i himlen” skildrer det uhyggelige og ensomme ved til sidst at leve og gøre alt for én som i sin uvidenhed tager dig for givet. Er det okay at opgive? Er det okay at opgive den der er tilbage i din mands krop? Er det okay at overlade ansvaret for din elskede til plejepersonalet på et plejehjem?

Nuet er det eneste vi har tilbage
Forestillingen fortæller de pårørendes historie og inviterer publikum ind i et univers, hvor den syge hjernes virkelighed udfordrer og ændrer de pårørendes hverdag for altid.
Vi møder den umiddelbare, søde og handlekraftige plejer, der udfordres på egne principper da hendes nærmeste rammes af Alzheimer. Den alt for unge mor og hendes mands kamp for at udnytte den tid som haler mere og mere ind på deres virkelighed for hver dag der går. Ægteparret der kun eksisterer i kraft af hinanden, men hvor den ene langsomt forsvinder og minderne forsvinder med. Kan man opfinde en ny virkelighed? Er det nok at leve i den? Og hvordan og hvornår er det rigtigt at komme videre, når nuet er det eneste man rigtig har tilbage.

INFO
Varighed: 1 time 15 min
Idé & koncept: Teater Pondus
Skuespillere: Sara Klein, Louise Kilhof og Jesper Bruun
Instruktør: Annika Johannessen
Scenografi: Teater Pondus & Mark Viggo Krogsgaard
Dramatiker: Teater Pondus & Mikkel Trier
Lyddesigner: Mark Viggo Krogsgaard
Lysdesign og afvikling: Hugin Ravn Hendriksen

PRESSEKONTAKT
Julie Rylander-Hansen
julie@wernercreatives.com

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Det mener brugerne..

 

Flot og nærværende dokuteater

At arbejde med tabubelagte emner er en svær ting, at bryde et tabu tager tid, og kræver at der er nogen, der tager fat, starter, og gør det acceptabelt at bryde dette tabu. Samtidig stiller det krav til viden om problemstillingen, som gør det muligt at forholde sig. 'Træer vokser ind i himlen' er et flot, sagligt, nærværende bud på, hvordan man kan indlede dialogen om et af de store sundhedsmæssige tabuer - Alzheimers - demenssygdomme - set fra de pårørendes synsvinkel.

Teater Pondus har ud fra grundig research arbejdet på at vise os den verden de pårørende til demensramte lever i. Det er der kommet et flot resultat ud af. De tre skuespillere i truppen - Louise Kilhof, Sara Klein og Jesper Bruun har sammen med dramatiker Mikkel Trier og instruktør Annika Johannessen, på basis af grundig research og interviews med pårørende, skabt en professionel forestilling, hvor man åndeløst følger den unge kvindes fremskridende sygdom, de pårørendes fortvivlelse i forløbet og den løsning de må vælge.

Den ledsagende musik binder det hele flot sammen, og man sidder tilbage beriget med tårer i øjnene.

Det er et flot stykke som varmt kan abefales.