Karakteristisk, ottekantet glasbygning, der ligger på den plads, hvor Tivolis første koncertsal fra 1843 lå. Den nuværende glaskonstruktion er fra 1946. Salen bliver brugt til større underholdningsarrangementer, blandt andet Tivoli Revyen.
Glassalen i
Tivoli, med den karakteriske ottekantede konstruktion, er (gen)opført 1946 og ombygget og renoveret flere gange siden. Senest i slutningen af 1990'erne, hvor bygningen blev totalrenoveret.
Den første version af Glassalen var fra 1863 og blev blandt andet ombygget af Poul Henningsen (PH) i 1943. Året efter blev bygningen offer for tysk schalburgtage (hævn for danske sabotørers ødelæggelser).
Ved renoveringen i 1998 blev PHs oprindelige tanker med Glassalen genoplivet, og samtidig er både scenen, de tekniske forhold og publikumsfaciliteterne moderniseret med støtte fra Velux Fonden og Villum Kann Rasmussens Fond.