Tivoli er åben!
Åbningstider
Kontakt
Åh, Gud ske tak og lov! Her gik man og var nervøs for, at tankelæserparret Kaptajn Tommy og fænomenet Anita aldrig dukkede op igen. Men det gør de heldigvis inde i Søren Østergaards Tivoli Varieté . Det kan dårligt blive meget skørere. Det kan dårligt blive meget sjovere. Det kan dårligt blive meget kærere. Søren Østergaard er tilbage i Tivoli , og - hvad der er endnu bedre - han har Sidse Babett med sig. Det er stadig en herlig kombination. Lad så være, at årets show ikke helt når de bedste sæsoner. Navnlig efter pausen er der lidt for langt mellem de rigtigt gode ideer: Godt begyndt, aldrig fuldført. Når varieteen er bedst, er den klovnekunst i verdensklasse. Når den ikke er det, er den mere absurd end egentlig sjov i år. Og man savner det samlende afslutningsnummer, der kan sende os ud i den gamle have med et ordentligt los i lattermusklen. De »rigtige« artister, som er inviteret inden for i varmen, er heller ikke de mest originale. Hvad blev der af de virkeligt grænseoverskridende artister med de sindssyge gerninger, vi ellers så ofte har set et eller andet sted i nærheden af Søren Østergaard - så man af og til knap vidste, hvad der var parodi og hvad der var alvorlig sjov?
Fuldskægt
Og så ikke mere brok. For til gengæld klapper vi gerne længe og begejstret ad årets nye dreng i cirkusskolens hjælpeklassen gummikroppen Peter Frödin. Han falder både ind i tonen og skaber sine egne øjeblikke af vanvittig crazykomik - ikke mindst som den stærkt prøvede fakir Allan med det efterhånden stivnede smil - av, mine brystvorter! Og som den nydelige ravkædedame Gerd-Eva Vestergaard med forsvarsløs blokfløjte og livsbekræftende visesang - av, min øregang! Sangen flakser også bedårende i et mildest talt vidunderligt dårligt musicalmedley med parret Troels og Tanja. Denim er denim igen. Og så bare vent, til de når frem til musikudgaven af »Matador«. Så er det svært ikke at græde af grin. Orkestret er i øvrigt som altid på plads og tændt - tak, Bak! Sidse Babett Knudsen er, blandt så meget andet, både den skæggede dame - fuldskægt! - samt fransk, seksuelt frustreret jonglørfurie - knap så skægt. Direktøren himself dukker op som Danmarks ukronede udbrudskonge. Lad os bare satse på, at han forbliver ukronet. Til gengæld er han noget sindig og med pagehår: »Det kan godt blive spændende«. Så kan De tænke Dem til resten. Og siden har han store problemer som udøver af bugtalerkunsten. Det er heller ikke så let i en burka! Ligesom der naturligvis er gensyn med Smadremanden, som kraftedeme for helvede da også dukker op og slår et ordentligt slag, bøsserøve! Sådan er der så meget fast og i år altså også temmelig løst i Østergaards cirkusverden. Den er, trods alt, stadig svær ikke fortsat at knuselske for sine små artister, hvis klejnkunst ikke står mål med deres drømme. Alene Søren Østergaards tomme blik under parykkerne, når han godt ved, at den er gal, er alle billetpengene værd. Værsgo at træde indenfor. Eller som tossegode Østergaards lommebillardatlet Kim Tim med den lyslevende gylp ville have sagt det: Tivoli er åben.
Populære guider
© Copyright 2012, Berlingske Media