...

Det er med stærke og blandede følelser, man rejser sig og forlader Østre Gasværk og Lars Noréns »Dæmoner«.

På den ene side har man været vidne til fire aldeles fremragende, ekstremt intense skuespillerpræstationer.

På den anden side, og til trods for spektakulære optrin som urnetømning og korsfæstelse på en køkkenvæg, har man fornemmelsen af at have set og hørt det hele før. Hvis ikke i sin egen familie eller omgangskreds, så i bøger, film og på andre teaterscener.

Læs også: Top 5: Det bedste i teatret lige nu

Et velbjerget ægtepar, der i overværelse af nogle indbudte gæster bruger aftenen på at skrælle samtlige civiliserede, borgerlige lag af hinanden og derved blotlægger menneskets inderste drifter og dæmoner, er mildt sagt ingen kunstnerisk nyhed. Heller ikke på vore breddegrader.

Så sandt som de to klassikere, Lars Noréns stykke læner sig tungt og temmelig uoriginalt op ad (Edward Albees »Hvem er bange for Virginia Woolf?« og Strindbergs »Dødsdansen«) nærmest har afløst hinanden på danske teaterscener i 30-40 år.

Vel nok fordi, der i et trygt, nydeligt velfærdssamfund altid vil være et publikum til det kærlighedshad, der rumsterer under velfærden, og som intet levende væsen på kloden kan udfolde så ondskabsfuldt som en mand og en kvinde, der har lovet at blive sammen til døden skiller dem ad.

Døden på scenen
Af samme grund er døden konstant på scenen i Lars Noréns 30 år gamle »Dæmoner«. I begyndelsen pakket forsvarligt ned i en af de indkøbsposer, Frank (Lars Mikkelsen) har med under armen, da han træder ind i den fashionable penthouselejlighed og irriteres over, at Karina (Anette Støvelbæk) ikke har ryddet op efter sig.

En sprog-spydig tranedans mellem to personer, der kender hinanden til hudløshed, tager nu sin begyndelse, og gennem Franks konstatering præsenteres publikum for omdrejningspunktet i den kannibalistiske kærlighed, stykket handler om: »Du er nødt til at holde mig ud, til jeg er stærk nok til at forlade dig.«

Læs også: Østre Gasværk bryder de vanlige rammer

Det barnløse par, der har været gift i ni år, skal have besøg af Franks bror og kone. Det er aftenen før dagen, hvor brødrenes mor skal bisættes. Det er hendes aske og urne, der ligger i plasticposen fra bedemanden. Som Karina giftigt bemærker:

»Hvor er det dejligt, vi skal til begravelse i morgen, så ser jeg endelig nogle mennesker.«

Da broren ringer afbud i sidste øjeblik, inviterer Frank og Karina - gejlet op af deres seksuelt ladede ordudveksling - de noget yngre og enfoldige underboere, Thomas (Peter Oliver Hansen) og Maja (Camilla Bendix), op til en drink. Hermed kan en sindsoprivende pardans rundt om mors urne begynde.

Kulsort kynisme
I stykkets lange midterdel, hvor Karina smider tøjet for Thomas og giver Frank fingeren med ord som »Du rager mig en ståpik!«, og Frank åbner for nye sider af sit mandevæsen ved at tigge Thomas om et dybt tungekys, fyger det gennem luften med veldrejede replikker og lag på lag af undertoner, der turneres fornemt af alle fire aktører.

Her løsnes samtidig den Lars Norénske form for humor, som trives bedst i kulsort kynisme. Og så skraldgriner publikum, når Frank siger til Karina: »Du skal ikke have en due på din gravsten, du skal have en rotte!«

Læs også: Teater med hjem i stuen

Hen mod slutningen, hvor alt går i opløsning, mor kommer op af urnen, og Karina sømmer sin mands hænder fast til køkkenvæggen, mens hun tigger om at blive taget på, når »Dæmoner« de surrealistiske højder.

Samtidig kommer alle mulige mandepsykologiske overskrifter fra tiden omkring 1980, da stykket blev til i lyset af frigjorte kvinder og blødende mænd, op på sofabordet en efter en: Kussefrygt, moderbinding, homosex, pædofili, impotens, kastrationsangst, regression og så videre fra Freuds forudsigelige kramkiste.

Præcis her er det, man som publikum ikke længere kan skjule sin gaben, samtidig med at man på de fire hårdt og flot arbejdende skuespilleres vegne har lyst til at udtrykke ærgrelse over forlæggets begrænsning.

Man får lyst til at vende en af dramaets skarpe replikker mod teatret og dramatikeren selv, og spørge om ikke »Dæmoner« i Østre Gasværk anno 2012 er, hvad Frank et sted kalder for »ligegyldighed og gammel konversation i nye ansigter«?

Hvad: »Dæmoner«.
Hvor: Østre Gasværk
Hvornår: Lør. 14. april til 26. maj, k. 20:00
Hvem: Lars Norén (manus.), Sven Holm (oversæt.), Karen-Lise Mynster (instr.), Rikke Juellund (sceno.); medv.: Anette Støvelbæk, Lars Mikkelsen, Camilla Bendix og Peter Oliver Hansen.
Hvordan: Køb billetter på billetbillet

Se video: