...

»Hvis jeg kunne vælge at gøre noget anderledes, ville jeg gerne have kontaktet de pårørende og orienteret dem om tankerne bag projektet i stedet for, at de skulle høre om det gennem medierne. Det ville jeg gerne have lavet om,« siger Café Teatrets direktør, Christian Lollike, manden bag forestillingen »Manifest 2083« om den norske massemorder Anders Breivik.

Lollike havde valgt dagen i går forud for aftenens premiere på den omstridte forestilling til at tage imod medier fra både ind- og udland. Og han lagde ikke skjul på, at den massive debat, der i snart mange måneder har været om Breivik-stykket, er kommet bag på ham.

»Historien om forestillingen er efterhånden blevet større end selve forestillingen,« siger han.

»Det siger noget om, at teater i manges øjne er et underholdningsmedie, som handler om at tjene penge og lave noget, folk synes er sjovt og hyggeligt at se på. Men for mig har scenekunst nogle helt andre potentialer og muligheder for at undersøge og analysere og med forskellige virkemidler give os en ny forståelse af, hvad det er for en mand, og hvad det er for en tragedie. Og det undrer mig, at teater tilsyneladende ikke har den status – eller den ret.«

Han mener også, at måden stykket blev præsenteret på i pressen, som fik mange til at tro, det skulle være en oplæsning direkte fra manifestet og ikke en kunstnerisk bearbejdelse, var medvirkende til den voldsomme kritik.

»Jeg er ikke ude på at sige, at det er mediernes skyld, men der blev hurtigt skabt et billede, hvor nuancerne forsvandt, og banen blev kridtet hårdt op,« siger han.

Nye sider af Breivik
For Christian Lollike har »Manifest 2083« hele tiden haft til formål at undersøge fænomenet Anders Breivik og den samtid, han er en del af. Og undervejs i processen fik han selv øjnene op for nye sider af den norske ekstremist.

»Som udgangspunkt havde vi billedet af et irrationelt monster, men da vi gik i gang med at læse manifestet, rummede det ikke bare helt klart storhedsvanvidstanker, men var også ret velorkestreret og sammenhængende. Han viste humor og selvironi, en form for intelligens, der slet ikke stemte overens med det billede, vi fik beskrevet,« siger han.

»Det førte til nogle overvejelser om, hvad ondskab er. Hvis vi ser ham som ond i en næsten religiøs forstand, i ledtog med Satan selv, er det nemmere at sige, at han har ikke noget med os at gøre, og derfor behøver vi ikke beskæftige os med ham. Men i det øjeblik, vi ser nogle mekanismer, som vi alle kender til, kan vi om ikke andet blive klogere på, hvad de er.«

Christian Lollike tilbragte mange timer med at følge sommerens retssag i Oslo, og noget af det uhyggelige var, at det faktisk lykkedes Breivik at sige ting, som folk ikke kunne lade være med at grine ad:

»Det var ubehageligt at opleve den nærmest familiære stemning, der opstod i retssalen, fordi man lærte ham at kende,« siger han.

Forstå det uforståelige
Christian Lollike har tidligere begivet sig ud i kontroversielle emner, bl.a. med forestillingen »Dom over skrig« fra 2004, der handlede om en gruppevoldtægt.

»Der er ingen tvivl om, at min kunstneriske inspiration er at forstå det, som jeg ikke forstår, ikke mindst det som alle andre siger er ondt, og som derfor ikke har noget med os at gøre. Så får jeg straks lyst til at stille mig derhen og finde ud af, hvad det er, hvorfor vi siger, som vi siger, og om det nu også er rigtigt,« siger han.

Den voldsomme ståhej omkring »Manifest 2083« har på ingen måde ændret den tilgang. »Det har tværtimod øget min ambition om, at teatret skal beskæftige sig med det, der foregår lige nu, som optager folk, og som de synes er skræmmende. Teater skal være politisk og samfundsengageret,« siger han.

Hvad: Manifest 2083
Hvor: CaféTeatret
Hvornår: 11. oktober til 14. november