
Siden har blandt andet forestillingerne Rigoletto, Carmina Burana og Tosca spillet under åben himmel. Det store scenegulv er rundt, men til operaforestillinger bygges en særskilt scene.
Visionen bag teatret er at lokke opera-, teater-, musik- og danseelskere fra hovedstadsområdet og hele landet til blandt andet en årlig sommerbegivenhed, hvor det er oplagt at varme op til forestillingen med en picnic i de grønne omgivelser.
Den kunstneriske og daglige ledelse er lagt i hænderne på Claus Lynge. Teatret støttes af Roskilde Kommune, Høje Taastrup Kommune og Greve Kommune samt Københavns og Roskilde Amt.